Nyt fra PDG, DRFC, ARRFC Karsten Sørensen
Verdenspræsidentens personlige repræsentant
Eller mere korrekt Rotary International President´s Personal Representative.
Det er en lang titel som for mig, i mange år, har haft perifer betydning. Jeg har deltaget i mange distriktskonferencer, både i ind-og udland, og jeg har hørt på mange RIPPR både gode og dårlige.
Jeg har nok lidt overfladisk tænkt: Nå ja, det er vel en bunden opgave, og kun foredragsholderens egen personlighed og udstråling er udslagsgivende for om det bliver godt, lige til at udholde eller bedst, at undvære. Nok egentlig ikke et dybere engagement fra min side, lige indtil der i in-boxen ligger en mail fra Rotary International med en opfordring til netop, at repræsentere Rotary International President Barry Rassin på en distriktskonference.
Min nonchalante holdning forsvandt som dug for solen, ydmygheden holdt sit indtog og tusinde tanker for igennem hovedet. Jeg var helt klar over, at det var et tilbud, once in a lifetime, og lige så klar over, at en refusering ved forhindringen ikke åbner mulighed for en fornyet entré på ridebanen.
Vel vidende, at jeg foran mig havde mange, mange timers forberedelse var der alligevel kun et muligt svar, et stort ja tak.
Og det var et ja tak der åbnede en ny og anderledes Rotary verden for mig. Distriktskonferencen skulle foregå i Yorkshire, England nærmere betegnet i byen Harrogate hvor distriktet har nummer D-1030. Mit kendskab til RIBI (Rotary International in Great Britain & Ireland) var begrænset til et enkelt Rotary møde i Wales, et i Sunderland samt Institute i Birmingham og min rolle som Aide for President for RIBI og Rotary Director Peter Offer i Billund. På denne spinkle baggrund påbegyndte jeg nu min anglofile rejse. Og sagt med det samme, det blev en mindeværdig rejse.
Jeg havde dog lidt mere med i bagagen, som hurtigt skulle vise sig, at være dårlig ballast.
Jeg medbragte en fordom om meget formelle og konservative englændere, som med stiv overlæbe skuede udover det tabte imperium. Intet var dog mere forkert, for vi blev modtaget med en åbenhed og hjertelighed langt udover det forventede.
Min medbragte datter havde mistet sin bagage undervejs og da vi ankom til Harrogate kl. 10 om formiddagen satte vores fire Aides, to officielle og to uofficielle, himmel og hav i bevægelse for at genekvipere hende til konferencens første festivitas fredag aften.
Konferencen begyndte fredag aften og sluttede søndag lige over middag, en lang, men indholdsrig Rotary oplevelse. Distrikt 1030 er ca. på størrelse med 1480, men ikke mindre end 260 personer deltog i konferencen, endda i hele forløbet. Det er vanskeligt på kort tid, at vurdere hvordan Rotary fungerer i andre lande, men ét parameter blev meget synligt for mig, familien og store dele af det omliggende samfund er langt mere integreret og involveret end vi kender det i Danmark.
Ofte er ægtefæller begge Rotarianere, men selvom det kun er den ene part, er det helt naturligt, at begge deltager i Rotary møder og arrangementer. Distrikt 1030 har lige så vanskeligt som os problemer med, at oprette og især fastholde Rotaract klubber, men de har derimod stor succes med de yngre årgange. Distriktet har 11 Interact klubber (12-18 år) og et fænomen jeg kun har mødt i England Rota Kids (7-12 år) og her har 1030 ikke mindre end 14 klubber. Samtidig arrangerer distriktet en lang række tiltag for skolebørn, som Unge fotografer, musikere, forfattere, og kokke, samt Technology Tournaments.
Konferencens indeholdt mange indlæg om Rotary´s involvering i samfundet. Alt fra det strengt faglige, over det meget rørende til det meget muntre. Et rigtig godt mix som organisationskomiteen for konferencen på bedste vis havde samlet i en velfungerende kavalkade.
Meget hjertegribende var to lægers beretning fra Mercy Ships, skibet der sejler rundt om Afrika med frivillig besætning, læger og sygeplejersker. Det var rene mirakler de udførte på patienter der havde været ubehandlede i årevis.
Som modvægt til den meget alvorlige del, efterfulgte en funklende, fejende soiré udført af én person, Tricia Stewart som i 1999 var med til at grundlægge Calendar Girls hvor absolut modne kvinder optræder i Eva- kostume, til fordel for kræftforskning.
Jeg havde selv to indlæg på konferencen, lørdag formiddag 26 minutter og søndag 15 minutter.
I andre sammenhænge har jeg talt til langt flere personer end repræsenteret på konferencen, men på mit eget sprog og om helt andre emner. Om jeg var nervøs, ja lidt, og spændt? Ja meget.
Jeg havde intet ønske om, at havne i kategorien ”bedst at undvære” og mine spekulationer forud gik på, hvordan får du ”fat” i publikum? Hvordan fanger jeg og hvordan fastholder jeg.
Jeg havde inden jeg sagde ja til opgaven besluttet, at jeg naturligvis ville holde Barry Rassin`s parole. Det var heller ikke vanskeligt for Barry mener og siger næsten det samme som mange tidligere verdenspræsidenter, men min ”indgangsbøn” havde jeg nu tænkt mig anderledes.
De første fem minutter holdt jeg mig langt væk fra Rotary emner. Jeg begyndte med en undskyldning, fulgt op af en klage og afsluttede med en stor tak.
Undskyldningen gik på Vikingernes brutale og tyranniske adfærd i 900- tallet netop i Yorkshire.
Klagen var over Hertugen af Wellington som i 1807 bombede København med brandraketter.
Og takken var for al den fantastiske musik England har beriget os med fra Andrew Lloyd Webber og Tim Rice over Beatles, Rolling Stones til Queen med legendariske Freddie Mercury.
Efter et minut forsvandt min nervøsitet helt, og efter tre minutter havde jeg hele forsamlingen med mig i en lydhørhed som jeg direkte kunne mærke. For mig var det helt fantastisk, jeg fremlagde Barry´s fokusområder og krydrede dem med mange af de personlige oplevelser jeg selv har haft, når jeg har arbejdet i fattige områder verden over. Mit fokus er, og har i mange år været, Foundation, og det er helt i tråd med Barry´s ønske om, at vi skal styrke det humanitære område.
Jeg har en grundfæstet tro på at Foundations motto: ” Doing Good in the World” appellerer til rigtig mange mennesker, også og måske især til den yngre generation. Jeg er meget glad for den opmærksomhed der for tiden er på Membership og PR, men vi skal til stadighed værne om indholdet i Rotary, for hvis vi ikke kan tilbyde personligt værdiskabende indhold, så er jeg bange for, at vi får problemer med at fastholde medlemmer.
At deltage i en så berigende konference, som den jeg oplevede på ”The Majestic Hotel” i Harrogate, giver mig energi og blod på tanden til, at fortsætte og intensivere Rotary arbejdet.
Så nu indskriver jeg, og min datter Lotte nok et kapitel i ”De gode erindringers store bog” og jeg takker Rotary International for, at have givet mig mulighed for at opleve endnu et:
My Rotary Moment
Med Rotary hilsen
PDG Karsten Sørensen