Medlemsudvalget orientere

Distriktets medlemsudvalg orienterer:

Trods Corona er der en del henvendelser fra personer, der er interesserede i Rotary og det er dejligt. Jeg gør, hvad jeg kan for at få dem videre til en klub i vores distrikt.

Vores inspirationsseminar ”Hvordan bliver Rotary mere tidssvarende” i Køge blev flyttet fra april til november og vi håber på gennemførelse denne gang. Der er sendt indbydelser ud til den 5.november, hvor I skal glæde jer til at blive inspireret af:

  1. Else Kathrine Friis fra Sorø Rotary Klub. Else har en baggrund som ingeniør og projektleder. Hun driver nu sin egen virksomhed, der optimerer virksomheders projektarbejde. Elses oplæg er refleksioner over sit eget første år i Rotary. Hvad havde hun forventet og hvad fik hun? Ja, det kan I glæde jer til at blive inspireret af
  2. Bente Enert er pressechef i Haveselskabet – en forening, der har formået at knække medlemskurven, så de nu får et par tusinde medlemmer hvert år. Mon ikke der er rigelig inspiration til Rotary?
  3. Ugebreve – ja det er vist en meget gammel ting i Rotary eller er det?. Martin Nielsen og Gert Nielsen fra Store Heddinge Rotary Klub præsenterer et helt igennem tidssvarende et af slagsen – lige til at kopiere
  4. Der bliver også plads til et enkelt eller to input fra dig, der sidder med et super godt forslag til en tidssvarende ændring

Vi glæder os til at inspirere jer!

Mange Rotary hilsner fra Lissi Håkansson, formand