Distriktskonference

’Inspiration til forandring’ bliver temaet for konferencen, som holdes lørdag den 27. april 2019
Tidligere har vi holdt distriktskonference i efteråret – men i år prøver vi noget nyt ;-)

Inspirationsdagen bliver en 'konference', som er åben for alle - erfarne og nye - unge og ældre rotarianere (og gerne med ledsager), Rotaracter og udvekslingsstuderende. Medlemmer i andre distrikter bliver også inviteret.

Målet er at afholde en dag for distriktets klubber med et fagligt, sjovt og inspirerende dagsprogram som afsluttes med stor festaften  
Vi skal inspireres og inspirere hinanden!
Programmet bliver sammensat med
- mennesker som har noget på hjerte, og som kan inspirere os til at gøre Rotary endnu mere relevant.
- workshops / breakout sessions hvor vi kan dele / få inspiration og viden fra klubber og projekter
- underholdende indslag – med underholdning fra rotarianere. Vi er mange som har mange talenter!

Hvis du har særlige ønsker til emner / oplægsholdere som også kan være dig selv og klubkammerater hører vi meget gerne fra dig. Kontakt Guvernør Susanne Gram-Hanssen – dg1470-1819 (at) rotary.dk

Erfaringer fra tidligere afholdte distriktskonferencer og konferencer i andre distrikter indgår i planlægningen.
Noget af det, der altid gør sig gældende er, at alle rotarianere har meget på hjertet – mange har stor viden og erfaring - og mange vil gerne dele ud af denne. Generelt er der et stort ønske om deltagerinvolvering. Det vil vi sikre på Inspirationsdagen den 27.4 2019.