Vagtskifte i ungdomsudvekslingen

Karin Olsen er valgt som afløser for Thomas Salil Knudsen som Distrikt Counselor.

Karin er medlem i København Vesterbro RK (fra 2006). Karin har været præsident og har varetaget andre poster og har stået for et 3 årigt Interact projekt med Zahles gymnasium. Har tillige varetaget AG-funktionen.

Hendes erhvervsbaggrund er 20 år i erhvervsskolesystemet, heraf de sidste 15 år som leder, dernæst egen virksomhed i knap 10 år med fokus på at skaffe unge ledige i job i DK og i udlandet. Fra 2007-17 statslig jobcenterchef i København og Line Manager for EURES (European Employment Services).

Alle årene med fokus på unge mennesker, uddannelse og outplacement og rekruttering samt europæiske projekter.

Vi glæder os til samarbejdet med Karin Olsen og føler os overbevist om, at vi med Karin får en god afløser for Thomas Salil, som efter 10 år på posten har valgt at stoppe.