Er du distriktets 1470 forperson for PI/PR

Distriktet søger en ny forperson for PI/PR udvalget. Læs stillingsbeskrivelsen her.

Tiltrædelse 1. juli 2024

Vær med til at skabe synlighed for Rotary og støtte klubbernes PI/PR Udvalg

Distriktets PI/PR Udvalg søger ny forperson fra det kommende rotaryårs begyndelse den 1. juli 2024.

Udvalget støtter klubberne gennem inspiration, ideer og værktøjer til synliggørelse af klubbernes virke og Rotary.

Blandt andet samles klubbernes PI/PR Udvalg to gange årligt til udveksling af ideer og sparring på tværs klubberne.

Udvalget planlægger og gennemfører selv synliggørelse af Rotary gennem videoer, opslag på distriktets åbne profiler på Facebook og LinkedIn samt støtte med materialer til støtte ved klubbernes og distriktets aktiviteter.

Udvalget støtter Distriktets aktiviteter.

Udvalget er tildelt budget til gennemførelse af aktiviteter og afholdelse af møder.

 

Udvalget består af rotarianere med erfaring indenfor PI/PR, marketing, salg m.m. og består af 6-8 personer.

 

Som Formand for PI/PR Udvalget

  1. varetager du ledelsen af udvalget

  2. refererer til Distriktsguvernøren samt støtter Distriktsguvernør Elect og Nominé

  3. indgår du i den Udvidede Distriktsledelse

  4. samt repræsenterer Distriktet i Rotary Danmarks PI/PR Udvalg.

Du vil fra udpejning indgå i udvalget samt den Udvidede Distriktsledelse indtil overtagelse af formandsposten den 1. juli 2024.

Evt. spørgsmål kan rettes til Distriktsguvernør Elect Karin Olsen (mobil 6128 5879) og nuværende formand Peder Jon Andersen (mobil 4074 5334)

Ansøgning – send din ansøgning til Distriktsguvernør Elect Karin Olsen på email DG1470-2425 (at) rotary.dk

Ansøgningsfrist: Den 20. november 2023