Guvernørkæden har skiftet indehaver

Rina Sture Kristensen har i dag den 29. juni fået overdraget guvernørkæden af afgående guvernør Bjørn Zebitz. Overdragelsen fandt sted ved et flot arrangement på Københavns Rådhus, hvor der var inviteret til Champagnebrunch. Bjørn Zebitz gav sin beretning for årets små og store begivenheder og uddelte en del priser og PHF'er til en række medlemmer.

Emnet for dagen var læring, som blev berørt i både de tre minutter ved Mette Mølgaard Mogensen, i Rinas tiltrædelsestale og af Pia Allerslev. Det hører vi helt sikkert mere om i Rinas første nyhedsbrev.