Den gode historie

Skælskør

Vores arbejde med donationer i 2017-2018.  Giver gode oplevelse for klubbens medlemmer.

1)

Skælskør Rotary Klub har i år finansieret en hjertestarter til Tjæreby Forsamlingshus, den blev sat i starten november 2017 -  Pris kr. 17.490, hvoraf halvdelen kr. 8.745 blev bevilget af Rotary Danmarks Hjælpefond. 

Skælskør Rotary Klub har valgt at støtte om omkring etablering af Hjertestarter til opsætning udenfor i Tjæreby Forsamlingshus.  Hjertestarteren vil være tilgængelig 24-7 og tjener udover, at være tæt på ved arrangementer i Forsamlingshuset, lokalområdet til gavn. 

Medlemsskaren/lokalområdet omkring Tjæreby Forsamlingshus er meget aktive og har løbende kunnet udbygge deres faciliteter og vedligeholde huset. Forsamlingshuset bakkes op af det lokale med en stor og aktiv skare af frivillige der yder en stor indsats for Forsamlingshuset.

Dette resulterer i, at der via aktiviteterne (fester, fællesspisninger, foredrag, bridge, Revy) i huset gå ca. 6.500 personer igennem hoveddøren årligt. 

PR for klubben – Omtale i lokalpressen.

2)

Projekt vi kunne samles om: Gå eller løb for en god sag – og tag dit kæledyr med.

Den 5. maj 2018 arrangerede vi sammen med, Løbeklubben i Skælskør, Anthons.dk v/Max Johansen og Julemærkehjemmet i Skælskør støttearrangementet – Gå eller løb for en god sag – og tag dit kæledyr med.

Skælskør Rotary Klub havde lagt sikkerhed ind for, at der var midler til indkøb af en Air Tracker og med baggrund heri, havde Rotary Danmarks Hjælpefond bevilget 18.750 kr. til dette gode formål. 

Støtte arrangementet blev en så stor succes, med deltagelse af 384 løbende gåede voksne og børn og det anslås, at der derudover, var ca. 100 hunde med ud at gå og løbe. Den store tilslutning til arrangementet har resulteret i at der er midler tilbage, der kan anvendes til yderligere opfyldelse af ønsker fra Julemærkehjemmet i Skælskør.

På grundlovsdagen den 5. juni var vi så inviteret til Julemærkehjemmet i Skælskør og her blev den nye Air Tracker overdraget og taget i brug af Julemærkehjemmets børn og det blev en fest, hvor børnene viste os hvad den kunne bruges til. 

PR for klubben -  Arrangementet omtalt i direkte sending på P4, Skælskør Ugeblad, Sjællandske, VD online. 

Vi kan allerede nu sige, at der arbejdes på at et lignende arrangement stables på benene i 2019 den 4. maj.

Vi ser at i fremtiden kunne det være et koncept der kunne kopieres af mange andre Rotary Klubber.

 

Årets samlede donationer: Vi har i år bidraget til, at ovennævnte projekter kunne gennemføres og har i den anledning skaffet kr. 63.490, heraf er de kr. 53.990 anvendt til ovennævnte projekter og kr. 9.500 har vi stående som øremærket til nyt projekt med Julemærkehjemmet i Skælskør.

Rotary Skælskør og Rotary Danmarks hjælpefond har gjort en forskel.