Hjælpefonden

Så er Rotary Danmarks Hjælpefond (RDH) klar til et nyt Rotary år med et beløb på 1.720.000, -- DKK til projekter i nærområdet eller i udlandet. Det kræver blot en ansøgning, der overholder de regler, der er anført her.
 

Er der tvivl om et projekt falder ind under de anførte betingelser, er det en god idé inden ansøgningen sendes, at rette henvendelse til distriktets repræsentant i RDH’s bestyrelse, som findes her.

Ansøgninger stiles til Rotary Danmarks Hjælpefond, att. formand Jørn Husted Madsen, som gennemgår ansøgningen og indhenter evt. manglende oplysninger. Derefter sender formanden sagen med indstilling til forretningsudvalget. En afgørelse vil normalt blive truffet indenfor en uge.

RDH er meget glad for alle de beløb, der jævnligt indløber til vores konto og det faste årlige bidrag fra samtlige rotarianere på 160 kr.- pr. år giver os mulighed for at støtte rigtig mange projekter, store som små, nære eller fjerne, blot det, at vi på denne måde kan gøre en forskel, er vigtig for os.

RDH har dog en opfordring til alle der kan undvære 200,- DKK eller mere pr. år til at oprette sig på hjemmesiden, - det kan gøres her. 

For at sikre rotarianeres mulighed for fortsat at få skattefradrag for større såvel som mindre frivillige bidrag til Hjælpefonden, skal der være mindst 100 årlige bidragsydere, som indberettes til SKAT hvert år i januar med gyldigt cpr. nr. osv.

Vi har hen over årene modtaget mange engangsbidrag, men ikke så mange løbende indbetalinger.

Vi ligger for det meste på under 100 faste bidragsydere, og det er som sagt ikke nok til den årlige godkendelse hos SKAT med hensyn til skattefradrag, Der kan læses mere om SKATS regler i ligningslovens §§ 8A og 12, StK 3.

Derfor: Kan I undvære en 200,- kr. seddel pr. år så gå straks ind på hjemmesiden, bedre i dag end i morgen. Vi håber at vi i løbet af 2016-17 kommer op på 200 personer og gerne flere, som løbende indbetaler til hjælpefonden.