Shelterbox

Artikel om Shelterbox

I mere end 20 år har Rotary International støttet ShelterBox. I 2012 blev ShelterBox udpeget som Rotary Internationals officielle ”Project Partner for Disaster Relief”, og det er med glæde at vi hermed annoncerer fornyelsen af partnerskabsaftalen med Rotary International.

I Danmark arbejder ShelterBox og Rotary tæt sammen. Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet med Distrikt 1470. KARSTEN THUEN og BRIAN BAUN er tilknyttet som ShelterBox Ambassadører i distrikt 1470.

ShelterBox ambassadøren referer direkte til bestyrelsen i ShelterBox Danmark og sikrer dermed en optimal kommunikation og kommandovej mellem Distriktet og ShelterBox.

Ambassadøren sikrer, at Rotary tilbydes relevante præsentationer af ShelterBox, herunder på PETS & Distriktskonferencer.

Ambassadøren sikrer, at Rotary klubberne får kendskab til ShelterBox samt tilbyder klubberne informations-besøg.

Ambassadøren tilbyder et idé katalog til Rotary klubberne, indeholdende forslag til Fundraising. 

Ambassadøren tilbyder Rotary klubberne at tegne et fast årligt abonnement på en ShelterBox donation.

Ambassadøren arbejder for, at der identificeres interesserede Rotary klubber og/eller ildsjæle blandt Rotary medlemmer, for om muligt rekruttere disse som medlemmer, ambassadører, speakere eller hjælpere.

Ambassadøren arbejder for, at der med hjælp og information fra Rotary klubberne, identificeres eksterne bidragsydere til ShelterBox, ”uden for Rotary”, eksempelvis lokale virksomheder.

Vi er klar til at støtte distriktet og klubberne, vi kommer meget gerne på besøg for at give en briefing og besvare spørgsmål på et Distriktsmøde, et AG møde eller lignende, ligesom vi meget gerne leverer stof til Guvernørens Nyhedsbrev. 

Find mere om ShelterBox på Rotary Danmarks hjemmeside og på Shelterbox.dk.
 
Med venlig hilsen
ShelterBox Danmark
MOGENS JENSEN, formand