Seneste nyt fra Polio – projektet
Heldigvis kan vi informere om, at der globalt, ifølge WHO, kun er konstateret 1 nyt poliotilfælde i 2018, og det er i Afghanistan.
Der foretages hele tiden en tæt opfølgning på udviklingen i hele verden, hvorved situationen kan ændre sig fra dag til dag, men ovennævnte indberetning er sket pr. 31. januar som den seneste.
Afghanistan og Pakistan er fortsat MEGET sårbare områder, og den næste vaccinationsrunde i området gennemføres nu i begyndelsen af februar måned, hvor man forventer at vaccinere ca. 37 mio. børn på tværs af den fælles grænse.
Selv om Nigeria fortsat hører til gruppen af (endemic countries) er det værd at bemærke, at der ikke har været poliotilfælde i Nigeria siden september 2016)