Iværksætter på Amager og andre steder

Iværksættere i Rotary giver interessant indhold i klubbens aktiviteter og møder

Iværksættere i Rotary giver interessant indhold i klubbens aktiviteter og møder og kan give iværksætteren et væsentligt boost i forhold til at udvikle sin virksomhed.
I Rotary har vi samlet mange års erfaring og relevante kompetencer som vi kan dele ud ad. På Amager inviterer klubberne iværksættere indenfor – og har konkurrence hvor ’øens’ Iværksætter kåres. Dette sker i år den 22. maj.
Vi kårer i distrikt 1470 en distriktsvinder på årsmødet i september – alle klubber opfordres til at indstille en kandidat som er værdig til Rotarys iværksætterpris.

Dragør Rotary klub uddelte den 11. April Dragørs Iværksætterpris til Hepper Planet.com v/Anne Kirstine Ellegaard. Prisen bestod af et flot diplom, 20 timers erhvervssparring og en donation på 10.000kr. Inden da havde i alt 6 iværksættere præsenteret deres meget spændende virksomheder. Iværksætterprisen uddeles i samarbejde med Dragør Erhverv, Sydbank og Dragør kommune. Der blev endvidere også afholdt en iværksætter konkurrence hvor skolebørn fra St. Magleby skole dystede og her blev to drenge der havde udviklet en radiatortørreride vinderen.