Vil du være med i Rotarys internationale Fellowship for roere?

Patrizia Venturelli Christensen, Hellerup Rotary Klub har taget initiativ til etablering af en skandinavisk afdeling

Patrizia Venturelli Christensen, Hellerup Rotary Klub har taget initiativ til etablering af en skandinavisk afdeling af det eksisterende ”International Fellowship of Rowing Rotarians”

Det internationale fællesskab er stadig ret ungt. Fællesskabet blev dannet i Tyskland i 2016 og har nu ca. 80 medlemmer fra hele verden. De fleste medlemmer er fra Tyskland og Italien, men der er også medlemmer fra andre europæiske lande og herudover fra Argentina, Australien og USA. Italien stiftede sin egen afdeling i 2019.

Fællesskabets webside er under opbygning og findes på: www.iforr.org

Et fellowship i Rotarys regi er en gruppe af mennesker, som deler en passion. Der er omkring 60 forskellige fellowship: alt fra samling af antikviteter, til yachting, jagt og fiskeri, motorcykler osv.

Et Rotary fellowship er en ny dimension af Rotary, hvor Rotarys værdier udøves igennem den fælles udøvelse af en sport eller en hobby på tværs af sprog og kulturer blandt de deltagende medlemmer. Ideen med Ronings-fællesskabet er at hjælpe hinanden med at organisere roture for og med andre Rotarianer.

Et Fellowship kan også bidrage til Rotarys formål om at støtte velgørenhedsprojekter. Det kan for eks. være ”Rowing against polio”, cancer eller lignende initiativer. Det er planen også at organisere en årlig Rotary Regatta, når fællesskabet er etableret.

I Hellerup Rotary Klub er der allerede 3 roere, som vil bidrage til stiftelsen af en skandinavisk afdeling.

Der skal findes syv Rotarianer mere, som vil være med til at underskrive stiftelsesdokumentet og gerne bidrage til at definere vores strategi og aktivitetsplan. De syv Rotarianer kan komme fra hele Skandinavien og skal naturligvis være aktive roere.

Interesserede Rotarianer kan henvende sig til initiativtageren Patrizia Venturelli Christensen, som p.t. er præsident i Hellerup Rotary Klub (pvc (at) venturelliconsulting.com).

Patrizia Venturelli Christensen

Patrizia Venturelli Christensen