Indsendt af Bo Eriksson den 8.12.2016
Hans Koch har gjort tjeneste som dansk ubådskaptajn

Der var meget at fortælle, da ubådskaptajn Hans Koch fik ordet til mødet torsdag den 8. december. Både i vandlinien og dybt under vandlinien er der hændt rigtig meget for ubådskaptajnen Hans Koch og de søfolk, der har sejlet sammen med ham. Nu er de danske ubåde lagt op og "vi ved ikke længere, hvad der foregår i Østersøen" sagde Hans Koch og var ked af, at et af de mest effektive våben i det danske forsvar nu kun findes i minderne hos de gamle søfolk. Hans Koch er en veloplagt fortæller og det virkede som om, der var en uudtømmelig mængde af stemningsfulde fortællinger at tage af.