Indsendt af Kirsten Høgfeldt den 20.8.2021
Kom med på tv-mediets spændende rejse fra det lille sort-hvid fjernsyn i hjørnet, og med antenne på taget, til den store fladskærm på væggen og streaming fra hele verden.

Foredragsholderen:
Claus Bülow Christensen har i mange år beskæftiget sig med rådgivning om den digitale medieudvikling og analyser af tv-udviklingen. Han står bl.a. bag den årlige tv fagkonference, Copenhagen Future TV Conference – www.futuretv.dk, og er ligeledes skribent ved bl.a. magasinet Ekkofilm.dk og hyppigt anvendt ekspert i medierne om mediernes udvikling.
14.10.2021. 17:30

Nyt teknologiske muligheder med distribution af tv og video over internettet fortsætter med at udvikle sig i rivende hast, og ændrer markant spillereglerne for tv distribution godt og grundigt – men hvad vi har set hidtil, er bare begyndelsen. Claus Bülow Christensen giver en opdateret gennemgang af de store omvæltninger tv-industrien har set de seneste år, hvor bl.a. et firma som Netflix har ændret meget på markedet inden for både distribution og produktion af tv.

Forandringerne er voldsomme – der vendes op og ned på alt lige fra forretningsmodeller til forbrugeradfærd, og der er tydeligvis ingen vej tilbage. Foredraget giver et indblik i de teknologiske kræfter, der er på spil i medieindustrien, såvel som forandringerne i forretningsmodellerne og tv-seernes nye brugeradfærd – og vi får et bud på, hvordan det hele vil udvikle sig de kommende år.