Sommerlotteri 2016 ALT UDSOLGT ved Ry by Night

Indsendt af Sam Strange Eyde den 25.5.2016
Stor sponsoropbakning sikrer rekordstor præmiesum i årets sommerlotteri.
Hovedgevinsten, som vinderen kan køre hjem i, er en lækker og velkørende Nissan Micra med ekstra udstyr.

 

Glade rotarianere præsenterer hovedgevinsten. En repræsentant fra Ry Roklub (Hvid trøje) jubler med, for Roklubben får en bid af overskuddet til en ny bådebro.

Ry Ugeavis har onsdag den 18. maj en omtale af sommerens lotteri. http://www.e-pages.dk/ryugeavis/426/

Rotarianerne Ove Maul, Sam Eyde og præsident 2015-16 Finn Pedersen fortæller til lokalredaktør Torben Jakobsen, Midt. Avis om sommerens lotteri

Ry Rotary klub støtter i år Ry Roklub med tilskud til den nye flotte bådebro, som ses her.

Tak til sponsorerne. Bilen kan forøvrigt ses ved OK på Randersvej i Ry, hvis den ikke er ude for at vise sig frem i forbindelse med salg af lodder.

Støt et godt formål - lokalt og internationalt. Ry Rotary sætter gang i sommerens bil-lotteri, og sælger lodsedler fra den 20. maj 2016.

Stor opbakning 
Takket være en flot opbakning fra sponsorerne har den samlede præmiesum i 2016 nået nye rekorder, og er på 143.590 kr. og dermed den højeste i lotteriets 8-årige historie.
Hovedgevinsten, som vinderen kan køre hjem i, er en lækker og velkørende Nissan med ekstra udstyr. Skulle vinderen ikke ønske bilen, kan den ombyttes til gode danske kontanter som udgør 75.000 kr. eller 10.000 Euro.

 

Kæmpe chance for gevinst
Der sælges 2000 lodder til en pris á 100 kr. pr. stk. og foregår i perioden fra 20. maj til og med 5. september 2016. Rotary klubbens medlemmer - som kan kendes på de røde bluser - vil være at finde ved Ry City og Ry Borgerforenings arrangementer eller ved andre mødesteder i Ry
Du kan altid kigge ind på Turistbureauet ved stationen, som også ligger inde med lodsedler.

præmieliste2016

lotteriets Formål

Ca. 60 % af overskuddet fra sommerens lotteri går til projektarbejde i Uganda til fordel forkaffefarmerne og deres familier ved vulkanbjerget Mt. Elgon, bl.a. i 2016-17 med fokus på rent vand. Ry Rotary har indtil nu støttet flere af områdets sundhedsklinikker med solcelleanlæg, belysning, malaria-diagnoseudstyr, 4WD "ambulance" samt en tandlægestol.
Ca. 40 % af overskuddet går til støtte for lokale projekter i Ry og omegn. I år har Ry Rotarydoneret et beløb til Ry Roklubs nye bådebro.

Her kan du læse om de forrige års lotterier og læse om Uganda og se fotos 

Generelt om lotteriet:

Udtrækning foretages af notarius publicus og vindernumrene offentliggøres onsdag den 7.sep. 2016 i Ry Ugeavis og på: ryrotary.dk og rycity.dk. 
Ry Rotary klub henviser til yderligere oplysninger på lodsedlens for- og bagside.

Forbehold for evt. trykfejl mv.
Opdateret 18. maj 2016/LF