Referat fra mødet den 8.12.20

Referat af Rotarymøde d. 8. 12. 2020.

Aftenens program var afslutning med Ella og årsmøde.

Efter velkomst ved præsident Anita fik vi en lækker ribbensteg med tilbehør.

Efter middagen kom Ella på banen. Med udgangspunkt i en flot fotokavalkade over mange af de oplevelser hun havde haft fortalte hun om sit år i Danmark. Det var imponerende – til trods for et coronaår som bl.a. medførte at Europaturen ikke kunne gennemføres – alle de ting i Danmark Ella havde oplevet.

Det kneb dog meget for Ella at beherske det danske sprog.

På hjemmesiden kan ses Leifs fine fotos fra aftenens forløb.

Herefter overrakte Peter From Eriksen en gave fra klubben – et Dannebrog i bordmodel.

Anita overrakte herefter vores klubs Rotarybanner.

Næste års præsident Jens Harck overtog herefter talerstolen.

Han gennemgik Strategi- og handlingsplan 2020/23 for distrikt 1461.

Herefter gennemgik han mål og fokusområder for klubben for 2021/2022.

Han sluttede af med at præsentere den nye bestyrelse og de forskellige tjenestegrene.

For at få mere at vide om Jens Harcks spændende præsentation anbefales at læse vedlagte powerpoint-fil.

Anita afrundede mødet med en opfordring til at deltage i juleafslutningen som også foregår i Kongesalen.

Alle kan glæde sit til et festligt musikalsk indslag.

Tak for et godt møde.

Svend Nielsen, referent.