Præsidentskifte i Store Heddinge Rortary Klub

Indsendt af Jørgen Maaløv Jørgensen den 6.7.2016
Præsident skifte i Store Heddinge Rotary Klub.

Som sædvanlig er præsidentskiftet i Store Heddinge Rotary Klub en spændende og spektaulær begivenhed - og i år ingen undtagelse.

Vi samledes på gårdspladsen på ”Nordkær” til årets sidste møde – præsidentskiftet. Forventningerne var høje – Den spidstegte gris drejede over grillen – Den røde løber var lagt ud –

Vi ventede en fornem gæst! På slaget 18,15 hørtes motorstøj. En kæmpestor og skinnende rød mejetærsker (uden skærebord) gled langsomt ind på pladsen og standsede ved den røde løber. Jan L. Hansen, næste års præsident blev mødt på ”komandobroen” af præsident Carl Skou. De to præsidenter havde et sjældent overblik over medlemmer og gæster, som holdt sig ærbødigst ved jorden.

Alle trak efterhånden ind i den til lejligheden flot pyntede og opdækkede gildesal, hvor Carl bød velkommen til medlemmer og gæster. Mødeprocenten på 81 var årets næsthøjeste, kun overgået af julemødet.

Vicepræsident Lars Rudolf omtalte i sine tre min. ungdomsudvekslingen , som det der i Lars´s mange rotary år har betydet allermest for ham og hans familie. Lars fortsatte med en historisk gennemgang fra ide til virkelighed såvel i Danmark som på den europæiske scene og senere på den internationale. Lars sluttede med en tak til Carl og den afgående bestyrelse.

Så nåede vi frem til skiftet – Carl afleverede kæden til Jan og fæstede præsident nålen på den nye præsidents revers. Herefter byttede den afgående og tiltrædende bestyrelse plads under mindre forvirring, men det lykkedes heldigvis at komme på plads - til en vis lettelse for den ”gamle” bestyrelse. Held og lykke samt god arbejdslyst til den ”nye” bestyrelse.

Hermed giver jeg stafetten videre til Jørn Farø og tilføjer, at det har været et spændende år i Klubbens  ”maskinrum”. Tak for denne gang!

Steffen Nordgaard.