Nyt fra PR udvalget

Nyt fra PR udvalget

 

Det kan være svært at få synlighed – det vil vi gerne hjælpe jer med.

En af de opgaver, som Verdenspræsidenten Germ slår på, er at synliggøre Rotary. Det har vi ikke været så gode til og det vil vi gerne gøre noget ved. Derfor opfordres klubberne til at fejre Rotarys fødselsdag d. 23. februar. Dette kan bl.a. gøres ved at afholde et åbent Rotarymøde den dag, hvor din klub normalt har møde. For at gøre dette møde til noget helt specielt inviteres klubbens medlemmers venner og bekendte. Der sendes invitationer til f.eks. Erhvervsklubberne i byen. Sidst men ikke mindst skal pressen inviteres.

For at dette skal blive en succes, må vi hjælpe hinanden. Klubben finder en ekstraordinær god foredragsholder denne dag. PR udvalget hjælper med at udarbejde en invitation, som medlemmerne kan sende pr. mail. Herudover udarbejder vi også en pressemeddelelse. Begge dele skal klubben kun supplere med nogle få facts så som, hvem er foredragsholderen, hvilken dag og hvilket tidspunkt, hvad det koster at deltage (eller skal det være gratis) og underskrevet med præsidenten og klubbens navn.

Vi håber, at dette vil være med til, at klubberne vil fejre Rotarys fødselsdag. Ovenstående udsendes i november.

Mange Rotary hilsner

Annette Hansen

Formand PR udvalget