Klubbestyrelsen for Rotaryåret 2018-19 er nu på plads

Indsendt af Leif Sønderby den 5.12.2017
På klubmødet d. 1. december 2017 faldt sammensætningen af den nye bestyrelse for Rotaryåret 2018-19 på plads.
Allerede for et år siden blev den kommende præsident, BO MADSEN valgt, og hans opgave på mødet var at overrække sin præsident elect-nål til sin efterfølger, PREBEN RAHDER, som altså skal tiltræde som præsident d. 1. juli 2019.
Preben Rahder indtræder allerede nu i den kommende bestyrelse (1. juli 2018 - 30. juni 2019) for derigennem at sikre kontinuiteten frem til sin "egen" bestyrelse. Det er udfordringen ved et system, hvor bestyrelsen udskiftes hvert år. ROTARY: opgaverne "roterer" hvert eneste år.
Den øvrige bestyrelse blev også valgt, og den vil få den sammensætning, som er vist på billedet.
I realiteten er programudvalgsformanden ikke et medlem af bestyrelsen, - men har alligevel en meget central rolle i planlægningen og gennemførelsen af et Rotaryår.