Indsendt af Dan Holmer Andersen den 5.3.2018
Klubben har doneret 3d printere til FabLab Nordvest, og har besøgt værkstedet for indvielse af det nye, og rundvisning på stedet.

Tirsdag den 27. februar 2018 besøgte København Grundtvig Rotary Klub FabLab i Nordvest for at få en rundvisning og at indvie 3D printere som er doneret af klubben og Rotary Danmarks Hjælpefond.

Rundvisningen blev ledet af FabLabs formand Rasmus Grusgaard som viste de forskellige teknologier der kan bruges af de aktive brugere:  Seriegrafi, Silikonestøbning, Lasergravering og -skæring samt 2D CNC fræser og så som slutstation 3D print. Undervejs blev der talt om de projekter der er i gang og lidt om den elektronik er er en del af moderne teknologi.

I anledning af dagen var den nye printer sat til at printe Rotarys logo.

FabLab Nordvest er et af de ældste og mest velfungerende makerspaces i Danmark (ialt på verdensplan er der 1200). FabLab-Nordvest er modsat de fleste andre FabLab en forening og har et højteknologisk værksted hvor alle, bla. iværksættere og andre i lokalområdet, kan få adgang til avancerede maskiner, som de kan bruge til deres projekter - for eksempel at lave prototyper af opfindelser eller andet til brug for andre projekter i lokalområdet.
FabLab Nordvest en forening og det betyder at alt foregår i frivillighedens tegn, og alle aktive i undervisning og instruktion er frivillige. Derudover er FabLab Nordvest almennyttig og non-profit, hvilket samlet set betyder at sponsorater og donationer spiller en meget stor rolle for udviklingen af aktiviteterne.

København Grundtvig RK har støttet indkøb af 3d printer med halvdelen eller 8.247,50 DKK fra egne midler, og Rotary Danmarks Hjælpefond har støttet med de resterende 50% på 8.247,50 DKK.

Rasmus fortalte i øvrigt at processen med Rotary havde inspireret til andre ansøgninger og dette havde givet resultat, da Tuborgfonden havde doneret en standard industrirobot fra Universal Robots i Odense til værkstedet, så medlemmer kan bruge denne til at sætte sig ind i robot teknologien.