Det kan være hårdt at bevare den gode energi, når så mange ting sættes på stand by, og alle de gode intentioner om at gøre en forskel i "mit år" som distriktsguvernør lider trange kår. Jeg håber og tror på, at de ting, jeg har været med til at søsætte, fortsætter, men indrømmet: visse ting ville jeg gerne have været foruden. Når det så er sagt, ér der opstået nye muligheder, som jeg/vi griber med kyshånd. Virtuelle møder er helt sikkert kommet for at blive, og gevinsterne større end vi havde håbet på. Så jo, alt er ikke så ringe endda, og træls er kun en tilstand: det går over igen.