Indsendt af Asbjørn Isaksen den 16.12.2019
Intercitymøde med klubberne i Skagen, Sindal, Frederikshavn og Sæby
06.02.2020. 18:00

De syv Rotary klubber på toppen af Vendsyssel har tradition for hvert år i en uge i februar at henlægge møderne til et fælles arrange­ment, hvor vi bruger de fælles kræfter på at skaffe en større kapacitet til egnen, som man i den enkelte klub ikke magter. For 2020 er det lykkedes at lave aftale med tv-journalist Anders Agger.

DR’s Anders Agger kommer rundt i landet. Og i verden. Der leder han primært efter fællesskaber og forskelle. Og allerhelst efter levet liv. For så at veksle det til tv i bedste sendetid.

Uanset om det er en far bag tremmer, en stenrig hestehandler i Nordjylland, livet i en såkaldt ghetto i Aarhus - eller det er jævne folk i det mellemøstlige spændingsfelt, så kommer han ”ind under huden på mennesker” og finder spændende, jordnære vinkler.

“Indefra” er et lavpraktisk medie-foredrag, hvor publikum må stille spørgsmål, når de opstår. Og det vil føre tilhørerne ind i kulissen til de seneste seer-succeser som ”Indefra” og sommerprogrammerne med Anne Hjernøe. Anders Agger vil fortælle om tvivlen og de man­ge etiske overvejelser, når man går helt tæt på.

 

Men han vil nok ikke fortælle, at han har vundet et lille hav af tv-priser. Det bruger han ikke så megen energi på.

Menu og pris