Indsendt af Erik Buchwald Christensen den 10.12.2017
Den bliver gentaget! Traditionen tro gennemfører klubben det sædvanlige Julemøde 13. december, hvor vi kræser lidt ekstra for vore medlemmer med dejlig julemad og STORE GEVINSTER........
13.12.2017. 18:00

Vi sørger for dejlig julemad og en ekstra kop kaffe og en avec.

Middagen koster lidt mere end vanligt, men det går jo nok med en 50´er ekstra, så I bliver debiteret 185 kr. per kuvert.

Medbring en festligt indpakket gave til en værdi på 50-100 kr.

Så vil de altid veloplagte auktionsholdere sørge for god stemning og en masse penge, der vil gå til et godt formål.

Medbring godt humør og stakater eller mobiltlf., hvis du i stedet vil betale med mobilpay. Omsættelige gældsbreve modtages tillige....  Og husk så også lige at tilmelde din hustru eller mand / kæreste til denne hyggelige klubaften, hvor vi gør en indsats for at samle ind til fordel for nogle, der har hjælp behov.

Vi glæder os til at byde velkommen til en særlig hyggelig aften og godt kammeratskab.

 

De bedste hilsner

Klubudvalget