HUSK tilmelding og betaling til vinsmagning senest 28/3

Indsendt af Bodil Fogh Hansen den 22.3.2017
Igen i år er der mulighed for at høre om vin, vinens glæder - og smage på udvalgte vine.
Deltagelse forudsætter tilmelding og betaling senest d. 28. marts 2017.
28.03.2017. 17:00

Vi får besøg af Sommelier Jørn Steen Larsen, der holder et interessant foredrag om vin, og vinens glæder, - ligesom vi skal smage på et antal udvalgte vine.

Jørn Steen Larsen har uddannelse som både tjener, kok og sommelier. Han har arbejdet i Den Gyldne Fortun/Fiskekælderen – først som tjener og siden hen som restaurantchef.

Han har blandt andet drevet Restaurant Prag i København, forpagtet Lorry på Frederiksberg, været administrerende direktør for Den Kongelige Skydebane og Food and Beverage Manager på SAS Scandinavia Hotel i København med ansvaret for den daglige drift af seks restauranter og fem barer samt banket- og selskabsafdelingen.

Jørn Steen Larsen slog sig i 2007 ned med eget firma, hvorfra han både driver foredragsvirksomhed, underviser i kombinationen af vin og mad og er guide på vinrejser til hele verden.

Efterfølgende leverer ” Mæsk ” en dagens ret. 

Senest d. 28. marts skal man være tilmeldt OG have betalt for vinsmagningen.