Indsendt af Bodil Fogh Hansen den 8.11.2017
Silke nyder sit ophold i Colombia på øen San Andres - læs seneste beretning..

I dag har jeg været her på øen i 2 måneder, og det har været to rigtig fantastiske måneder med mange gode begivenheder. Har selvfølgelig også brugt meget af min tid i skole, som har været mindre nice og begivenhedsrigt, men udover det har jeg haft det mega fedt.

Hver dag fra kl.06-13.30 ca er jeg i skole. Det er rigtig irriterende at det er så tidligt, for kan rigtig godt lide at sove, men ja ikke så meget jeg kan gøre ved det. Jeg bliver hentet og hjemme bliver så serveret det store måltid, som 8/10 dage er ris og kylling.

Folk er sådan lidt dovne her, så efter frokost tager de en 2/3/4 timers lang lur, og vågner så op til aftensmad igen. Men det kan godt blive lidt kedeligt i længden, så de fleste dage prøver jeg at lave noget andet. Mange af dagene er jeg sammen med den anden udvekslingsstudent her på øen, som er en pige fra Holland. Hun er mega nice og er min bedste veninde her. Ellers er jeg sammen med min værtsbror, venner fra klassen, eller mit håndboldhold. Som ja jeg btw er startet til. Hver dag (kommer ikke hver dag overhovedet) er der træning ved en 19-tiden. Det er strandhåndbold, så ikke ligesom det jeg spillede i dk, men noget der ligner. Jeg har et mega godt hold, med super søde mennesker. Dem tog jeg også til fastlandet med, byen Cali, og var til stævne der i 5 dages tid. Hvilket virkelig var en fed tur. Vi spillede kampe 3 af dagene og havde finale sidste dag hvor vi dsv tabte, men ja stadig endte med sølv.

Strand håndbold, sølv

Øen har mange smukke strande, så der tager jeg til i hvert fald en gang om ugen. Har også været ude at scuba dive, hvilket var en mega fed oplevelse, kørt jetski og været ude at sejle.

Silke dykker

Her i forgårs var jeg på san andres tv, sammen med den anden udvekslingsstudent, og andre mennesker fra rotary. Vi snakkede om hvordan det var at være på udveksling her , hvilket også var en meget stor oplevelse.

jeg har det generelt mega godt, selvom jeg også savner jer rigtig meget og danmark (-vejret). Jeg håber i alle har det skønt, vi ses.

Kh Silke

p.s. I kan også læse Silkes brev til Jan (fra midt oktober 2017) her:

Silkes brev