Indsendt af Bent Christensen den 17.10.2022
Thomas Grønlund Nielsen vil, med baggrund sin en bogudgivelse i 2018 "Den grønne atomkraft" fortælle os om, hvordan han ser man kan gøre atomkraft anvendelig i Danmark.
20.10.2022. 19:30

I bogen argumenteres for, at atomkraft er grøn energi, måske det mest grønne, vi overhovedet råder over. Når den alligevel for mange har set sort ud, så skyldes det, at de har set på den gennem politiske briller og fordømt den, fordi atomkraften kom fra det amerikanske militærindustrielle kompleks. I 1985 vedtog Folketinget at droppe atomkraft, men i 2016 besluttede regeringen at give mulighed for at forske i thoriumbaserede teknologier, dvs. fjerdegenerationsatomkraft.

Thorium er et radioaktivt grundstof, der i princippet kan anvendes som brændsel i kernekraftværker som erstatning for uran. Det er tilmed tilgængeligt i undergrunden i større mængder end uran, herunder i Grønland, og da man samtidig vil anvende mindre thorium end uran som brændsel, vil der være tilstrækkelige mængder thorium til tusinder af års elproduktion i et globalt netværk af thoriumkraftværker. Hvis man tør se atomkraften med nye øjne, vil man opdage, hvor store muligheder den byder på for bedre miljø, mere energi og høj sikkerhed. Både kvantitativt og kvalitativt var og er atomreaktoren et energimæssigt mirakel.