Indsendt af Kirsten Høgfeldt den 22.10.2023
Foredragsholder - MICHAEL RUGE

Kina og EU har overordnet set stærke økonomier, hvor der har været og er overskud på betalingsbalancen, mens USA og Storbritannien i mange år har haft underskud på betalingsbalancen. Trump symboliserede en meget stærk protektionistisk tradition i USA, der ellers anses for den store frihandelsnation, og Brexit var ligeledes et udtryk for, at Storbritannien ønskede at søge tættere tilknytning til f.eks. USA og Commonwealth, hvor de har overskud.



Spørgsmålet er naturligvis: Kan man med rimelighed sige, at Kina og EU har skabt Trump og Brexit?



Internt i EU har der - navnlig efter ØMU'en - været en konstant krise, hvor vi ser, at de nordligste lande har et mangeårigt overskud på betalingsbalancen mens de sydlige lande oplever en vedvarende krise med underskud på betalingsbalancen, arbejdsløshed og almen fattigdom blandt almindelige mennesker. Samtidig er EUR-landene (og Danmark) styret af ØMU'en, der har taget finanspolitikken fra gennem skrappe regler for statens underskud, og pengepolitikken ved indførelse af EURen. Der er faktisk kun indkomstpolitik tilbage til at gøre noget ved problemerne, og også det har vi set ved generelle løn- reduktioner specielt blandt offentligt ansatte.

23.11.2023. 17:30