Vores klubmøder vil fremover blive afholdt på Restaurant Kastrup Strandpark

Indsendt af Claus Thornberg Højmann den 6.2.2022
Fra 9. februar 2022 bliver vores mødested Restaurant Kastrup Strandpark

Kære Alle

Jeg håber at vi nu kan sige et endeligt farvel til møder afholdt på Zoom

Tak til alle som har bidraget med at vi kunne få indhold i møderne

Senest Michael og Stig i onsdags, med en meget spændende og skræmmende beretning om forholdende i og omkring Ukraine

Til de af jer som ikke deltog på mødet, kan jeg fortælle at bestyrelsen har besluttet, at vi fremover afholder vore møder på Restaurant Kastrup Strandpark

Efter at vi blev præsenteret for en prisstigning på 50% hos Best Western, har René udført et kæmpe arbejde med at indhente tilbud fra mulige alternativer

Det blev hurtigt klart, at de priser vi har været vant til på Air Pub og Best Western før, ikke mere var realistiske. Det prisleje vi skulle forholde os til lå på fra 185 til 285 kr. Coronaen har måske også haft en indvirkning her.

Ud fra en samlet vurdering af lokaler, mad, parkering og pris, er valget faldet på Kastrup Strandpark

Her får vi en rigtig god beliggenhed, et lokale med god akustik, udmærket mad, samt fri parkering

Jeg glæder mig til "premieren" nu på onsdag og håber at se så mange af jer som muligt

Se et par billeder fra stedet i højre side af skærmen.

Peter Eisø

Præsident