Indsendt af Bent Christensen den 24.5.2022
Efter 2 års Coronapause kommer ungdomsudvekslingen i gang igen

Til august sender Dragør Rotary Klub Bertil af sted til Mexico, og samtidig modtager vi Tayler fra Oregon, USA.

De unge mennesker er afsted et år, hvor de går i skole og bor hos 2-4 forskellige familier.

Rotary Klubben i Mexico har således ansvar for at Bertil får et godt år, ligesom Dragør Rotary Klub har ansvar for, at Tayler får det godt og lærerigt år i Danmark. Vi har i Dragør Rotary klub 

Dragør Rotary Klub blev i 2014 igen en del af Ungdomsudvekslingen og har siden sendt 6 unge ud i verden. Programmet har grundet COVID-19 været lukket de sidste 2 år.

Rotary er en verdensorganisation med klubber stort set i alle lande.

På verdensplan udveksles der i år 9.000 unge og i Danmark drejer det sig omkring 160 unge der sendes ud til oversøiske lande. Disse lande er: Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Chile, Indien, Japan, New Zealand, Sydafrika, Taiwan, Thailand og USA.

Programmets formål er:

  • At gøre det muligt for unge mennesker gennem et års ophold i fremmede lande at opleve andre folkeslags levevis og skikke samt følge deres skole i omgivelser helt forskellige fra deres hjemlige forhold.
  • At fremme international forståelse ved at gøre det muligt for unge mennesker at opholde sig i fremmede lande og opleve/forstå forskellighederne
  • At modne dem og udvide deres horisont ved at leve sammen med og indordne sig under folk af en anden kultur, religion og race samt ved personligt at måtte klare dagligdagen under helt nye vilkår.

Det er muligt for unge der er fyldt 16 år inden august måned 2023 at ansøge om at blive Dragør Rotary Klubs udvekslingsstudent i 2023/24.

Det foreløbige ansøgningsskema downloades fra hjemmesiden: 
Ansøgning | Rotary Det udfyldte  skema vil være tilstrækkelig til at klubben kan vælge den kandidat den vil være sponsor for.

Yderlige oplysninger kan fås hos klubbens Counsellor Mette Lønstrup, Rønne Alle 15, Dragør, tlf. 22951765 eller mail mette.loenstrup (at) gmail.com

Læs mere om ungdomsudveksling her