Medlemsoptagelse i Stigsborg 6. november 2023

Indsendt af Trine Holm den 31.10.2023
Medlemsoptagelse Lola Kihl Collin

Tidl. Rotarianer (dengang Brønderslev) Lola Kihl Collin indtræder igen i Rotarys fold hos Stigsborg den 6. november 2023. Vi håber så mange af vores medlemmer som muligt kommer og byder Lola velkommen på dagen!

Lidt om Lola:

Familiemæssigt: Jeg er gift med Torben Kihl Collin, og vi bor i hus i Vadum. Tilsammen har vi 4 voksne udeboende børn (den sidste er næsten lige fløjet fra reden) og 1,5 barnebarn

Baggrund: Født og opvokset i Aalborg, hvor jeg også har boet det meste af mit liv

Tidl. medlem af Brønderslev Rotary Klub og fungerede primært som Councellor for Youth Exchange Programme. Har også selv haft flere udvekslingsstudenter boende i perioden. Jeg var selv udsendt som udvekslingsstudent tilbage i 1985/1986 – gennem Aalborg Vestre Rotary Klub. I det år boede jeg i Hobart på Tasmanien – og gik på samme college som Kronprinsesse Mary

Arbejdsmæssigt: Har arbejdet i finansverdenen siden 1988, bl.a. i Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank, Alm Brand Pension, Willis Towers Watson og er nu ’hjemme’ i Jyske Bank igen, hvor jeg primært er at finde på KANT, Østre Havnegade, men indimellem også på Gøteborgvej eller på hjemmekontoret

Har altid arbejdet som rådgiver – og de sidste 15 år som formuerådgiver og pensionsrådgiver og underviser. Brænder for at FLYTTE både økonomi og mennesker – og jeg elsker at OPTIMERE