Juleafslutning og næste års bestyrelse

Indsendt af Jan Aagaard den 20.12.2022
"Et nyt Rotaryår hvor vi sætter fokus på det, der skaber Rotary!"

Ordene er vores kommende præsidents, og står printet som det første i det flotte hæfte vi alle fik udleveret på aftenen. Tak Peter Andersen fordi du gør dig umage fra starten af, det skaber positive forventninger til hele holdet bag det næste Rotary år!

Det nye hold bag Peter i 2023-24 blev præsenteret og vores kommende bestyrelse ser således ud:

Præsident, Peter Andersen
Præsident Elect, Kim Skovgaard Jespersen
Past Præsident, Morten Brøgger
Sekretær, Martin Husted
Kasserer, Tom Østergaard
Klubmester, Jim Poulsen
CICO, Leif Krog Jensen
Counsellor, Kate Meller Gram-Hansen

Eventudvalget havde i den grad sørget for at rammerne var sat til en fabelagtig aften i godt selskab og med dejlig mad, da vi ankom til Vejlsøhus Hotel og Konferencecenter.

Aftenens underholdning stod Den Kreative Skole for. To meget musikalske og lovende talenter spille henholdsvis piano og fløjte sammen.

Stort tak til Per Sørensen, Aksel Evin Olesen og Bent Frits Nielen for jeres anstrengelser, det var virkelig en dejlig aften.

Annette Sofia Skotte overrakte klubbens julegave til vores udvekslingsstudent Griffin Michael Leddy som holder jul i familien Greisens skød.