Galten-Skovby Rotary klub søger medlemmer

Indsendt af Vagn Soelberg den 11.11.2022
Er du nysgerrig på andre brancher end din egen? Savner du et sted at vende ideer og udfordringer i et trygt og fortroligt forum? Vil du gerne være en større del af lokalsamfundet?

Så vil vi gerne høre fra dig ...

Galten-Skovby Roytary-klub blev startet for godt 25 år siden. Vi er et netværk af selvstændige, virksomhedsejere og erhvervsaktive ledere fra området som mødes ca. 3 gange om måneden. 

Vi er i vidt forskellige job som f.eks. projektleder, virksomhedsejer, tømrer, maler, partner eller advokat, og lige så forskellige firmaer som Galten Tømrer & Snedker forretning, Microsoft, SuperVision AlarmTeknik, Venuetec, Dansk Firmapension, PWC, Decoplant eller Schultz Seating.

Vi udveksler ideer, erfaringer og udfordringer i et fortroligt forum, så vi kan lære af hinanden og blive klogere på andre erhverv end vores eget. Vi arrangerer spændende virksomhedsbesøg, foredrag og lokale begivenheder som f.eks. juletræsfesten i Galten-Hallen for at rejse penge til vores projekter i lokaleområdet. Vi lærer noget nyt hver gang, og udover kammeratskabet, får man altid inspiration og god energi til resten af ugen med fra møderne.

Hvis du er nysgerrig, hører vi meget gerne fra dig:

  • Søren Nedergaard - mailto:soren (at) supervision-alarm.dk, mobil +45 23931021
  • Vagn Soelberg - mailto:vagn.soelberg (at) gmail.com, mobil +45 22267157

Rotary organisationen er verdens andenstørste hunimanitære organisation. Vores netværk rækker derfor meget længere end til kommunegrænsen, og det er derfor ikke uden grund at vi siger at 'Rotary åbner en verden af muligheder'.