“Den er der, når vi har brug for den”

Indsendt af Bo Eriksson den 12.8.2023
Sognepræst Kim Clemmensen havde påtaget sig opgaven med at fortælle om folkekirkens udfordringer

Kim startede med at fortælle lidt om tidligere ansættelser i Ålborgområdet og sognet Brædstrup, TønningTræden og Sdr. Vissing og nu Torsted.

Kim anser folkekirken som den sidste store folkelige bevægelse, hvor vi tidligere havde andelsbevægelsen, partierne og fagforeningerne. Indtil 1849 havde vi en statskirke, og det var egentlig hensigten, at folkekirken skulle have en slags forfatning, hvilket også fremgår af grundloven, men det er bare aldrig lykkedes, så i dag har man en slags velordnet anarki.

Indtil 70 var cirka 95% medlem af folkekirken og i dag er det 71,2%. Faldet er sket, fordi vi i dag er et multikulturelt samfund, hvor der f. eks er 120 andre kristne trosretninger, som ikke er medlemmer af folkekirken. Ukrainere er til eksempel ortodoks kristne og ikke medlemmer, og den største vækst er de ortodokse inklusive Pinsekirken. Derudover er billedet det, at der er 4,2% muslimer, 12% buddhister osv. Der er altså en del andre trossamfund, og vi er ikke så gode til at åbne op for migrantmenigheder. De laver så deres egne migrantmenigheder, da de har brug for at holde fast i det, de kommer fra. Dobbelt medlemsskab har været diskuteret, og der har været nedsat et kirkeministeriet udvalg, men det stoppede under den forrige regering.

Der blev stillet spørgsmål ved, om der er tale om en leflen, men det er ikke sådan, at de fundamentale forskelle udslettes.

I de tidlige store årgange blev alle døbt, men sådan er det ikke i dag, og under corona blev endnu færre døbt. I Jylland døbes flere end på Sjælland. Et nyt initiativ er “Drop-in-dåb”, - en vej ind for dem, der af forskellige grunde ikke blev døbt som børn. Der er tale om en velovervejet handling, som betyder noget for dem, der gør det, og det er en rigtig god oplevelse, og det er en måde at sænke tærsklen på, da det kan være en stor overvindelse at møde op individuelt.

Hvis man kigger nærmer på udmeldelser, kan begrundelserne være - at man tror ikke på noget, at man ikke har råd til kirkeskatten. Det kan også være fordi, at folkekirken er for rummelig - eller at den ikke er rummelig nok osv.  Det er meget nemt at melde sig ind igen. 
Dem, der er medlem, kan også have forskellige grunde. Grundene kan være, - tro, kultur eller at understøtte historien og bygningerne. 
Kirkens relevans i fremtiden ligger i gudstjenesten, de kirkelige handlinger og i det, som meninghedsrådene føler, at der er behov for i sognet.

Spørgelysten var stor og debatten livlig. Sidste spørgsmål var: “Er det sjovt at være præst?” Svaret var “Ja”.

En meget spændende aften, hvor Kim havde meget mere på hjerte, end der var tid til.