RYLA

Forkortelsen RYLA står for Rotary Youth Leadership Award og er et “officielt” Rotary-program.

Hvad er RYLA for noget?

Forkortelsen RYLA står for Rotary Youth Leadership Award. Det er et “officielt” Rotary-program, der har til formål at udvikle og styrke selvstændighed og lederegenskaber hos unge mennesker gennem en intensiv og involverende læringsproces, der foregår over nogle få dage.  

Det er ret sjældent at det sker, men i år har distriktet besluttet at afholde et RYLA for 20 interesserede tidligere udvekslingsstudenter – og det skal gerne blive en ny tradition i distriktet.

Hvem er målgruppen?

RYLA kan tilbydes til gruppen af de 14 til 30-årige. Tidligere har RYLA været tiltænkt hjemvendte udvekslings­studenter i aldersgruppen 18-23 år; altså dem der ligger midt i gruppen. Det vil også sige, at de har været på udveksling for mellem to og fem år siden.

 

Hvad er klubbens opgave?

Klubbens opgave er at finde en (flere) deltager til RYLA og at betale deltagergebyr på 1.500 kr.

Din klub kan lede efter én egnet kandidat blandt de seneste 2-5 hjemvendte udvekslingsstudenter. En egnet kandidat er typisk en lederskikkelse trods sin unge alder, en der har formået at få noget særligt ud af sit ophold i udlandet eller en der har udvist særligt initiativ enten under opholdet eller efter hjemkomsten. Jeres counsellor har helt sikkert styr på, om I har haft sådan en.

Skulle der opstå den situation, at der kommer langt mere end 20 ansøgere, forbeholder distriktet sig retten til at vælge de endelige deltagere, for at sikre den bredest mulige deltagergruppe, og for at sikre en fornuftig fordeling mellem drenge og piger.

 

 

Kontaktpersonfor RYLA i er Jens Erik Rasmussen, mail: dg1470-1213 (at) rotary.dk 
telefon (aften) 4125 9122