HADERSLEV HERTUG HANS ROTARY KLUB STØTTER OP OM SHELTERBOX

Oprettet af Jens Ramsgaard Kaptain den 29.4.2020
Haderslev Hertug Hans Rotary Klub har på gaveauktion indsamlet 5000 kr. til ShelterBox Danmark, hvis formål er at indsamle penge og yde nødhjælp til ofrene for katastrofer verden over.
Lige nu er omkring 85 millioner mennesker i verden hjemløse på grund af naturkatastrofer og konflikter. ShelterBoxen arbejder for at ændre dette ved at give telte og udstyr til familier som har mistet deres hjem i katastrofer. Hjælpen til ofrene gives gennem de robuste grønne ShelterBoxe, der er designet til at hjælpe folk, som har mistet alt. De er fyldt med praktisk værktøj og redskaber, der kan være med til at skabe ordentlige rammer for en hverdag. I kan finde mere information om Shelterboxen på Shelterbox.dk