Dette uges emne: Affald - En forretningsmulighed ?

Oprettet af Claus Skovbjerg den 5.5.2021
Affaldssortering og genbrug er nogle af tidens hotte ord – ikke mindst efter beslutningen om, at man i alle kommuner skal håndtere 10 forskellige kategorier af affald.

Det er ikke altid let at se forretningsmuligheder. Og da slet ikke i netop affald og affaldshåndtering.

Til det digitale distriktsmøde på mandag den 10.05.21 kl. 17.00 har vi inviteret Tenna Holdorff Christiansen fra ReCollector. Kom og hør, hvordan man her har startet en virksomhed på grundlag af netop affald og affaldshåndtering. En iværksætterhistorie, som helt sikkert kan inspirere.

Du er meget velkommen til at invitere gæster med til mødet, og både gæster og du kan tilmeldes til mødet på dette link.

 

Links til optagelser af tidligere møder

Vi har gjort optagelser af to tidligere møder tilgængelige for alle via disse links:

19.04.21  Rasmus Egeskjold om bl.a. rekruttering i Rotary      https://youtu.be/8yokRFQJMvk

03.05.21  Præsentation af Georgia Rotary Student Program   https://youtu.be/8a7gy4ehdu8

Mange klubber i distriktet holder nu digitale møder, men der er desværre også en del klubber, der mere eller mindre er gået i dvale, da vi ikke kan mødes fysisk.
Men Rotary lever stadig! Derfor arrangerer distriktet fra uge 3 et ugentligt onlinemøde, hvor alle har mulighed for at deltage, enten som klub eller som medlem. I klubber uden møder giver det en mulighed for at fastholde Rotary-kontakten i en speciel periode, og i klubber med digitale møder kan det være et supplement til klubmødet, som måske endda kan bruges som en inspiration over for dem, der ikke kunne deltage.
Mødet afholdes hver mandag kl. 17.00 og varer en time, og du vil opleve, at onlinemøder kan være interessante, interaktive og med masser af god inspiration. Koordinator for møderne er Lars Hajslund, Silkeborg Rotary Klub.
Du vil samtidigt få mulighed for at udvide dit Rotary netværk, da alle møder giver mulighed for at tale med andre medlemmer (naturligvis i mindre grupper).
Møderne annonceres løbende i distriktets Facebook-gruppe. Ligeledes udsender vi mail om næste møde i ugen før mødet. Møderne kræver registrering, som meget nemt kan foretages via link du modtager pr. mail.
Jeg håber at se også dig til møderne!
Med venlig hilsen
Per Lindved
Tlf. 25 77 42 35
Distriktsguvernør
Rotary International, Distrikt 1450
Herning International Rotary Club