Foundation udvalgets formand Jørn Gam bød Malene Bruhn velkommen i klubben.
Klubbens valgkomite valgte dig for et flot arbejde gennem næsten 10 år. Du har stået i spidsen for et smukt og socialt projekt, som både kommer alle Kommunens beboere til gode og især de der har svært ved at leve op til forventningerne om, at holde en god Jul for deres familie.
Årets Stjerneskud 2018, Malene Bruhn
Rødekro Rotary Klub vil på denne måde hædre dig for en stor og uegennyttig indsats gennem adskillige år i forbindelse med Et Hjerte for Alle og Julehjertebyen.
Vi beundrer din ildhu og dit engagement for at hjælpe de familier, der ikke har resurser til at leve op til julens forventninger.
Du hører til de ildsjæle, der sætter gang i gode ideer og er god til at vedligeholde dem.
Praktisk bemærkning: Prisen består af en statuette og blomster. Og ikke mindst får du 10.000 kr. som du frit kan bruge til et socialt projekt du selv vælger, det kan være at vi, du senere får ordet kan afsløre, hvad pengene skal bruges til.
Malene holdt et meget inspirerende og engageret indlæg om Julmærkebyen og Et hjerte til Alle. Malene fortalte blandt andet om, hvordan bidraget til julehjælpen til de færrest økonomiske resurser i vores Kommune, efterhånden er blevet en støtte på 3/4 million til hjælp til at fejre en god jul.
Malene sluttede sin tale med at fortælle, at prisen på de 10.000 kr. skulle gå til "Et Hjerte for Alle" i år.