Submitted by Arne Ougaard on 17.12.2019
Nyt sportstøj efter donation til Get2Sport i Roskilde

I slutningen af november donerede Roskilde Syd Rotary Klub knapt 10.000 kr. til nyt sportstøj til de unge idrætsudøvere i Get2Sport I Roskilde.

Ved en opvisning om aftenen den 16. december 2019 blev det nye tøj demonstreret på bedste vis.

Hanne Bertelsen fra Get2Sport udtaler blandt andet:  "75 pårørende og venner kiggede på vores lille opvisning i dag. En kæmpe succes med en opbakning, som er ganske særlig. De unge dansede hele vejen fra idrætsbiblioteket til springcenteret - glæden havde ingen grænser. Dragterne var så fine og børnene så glade. Tak for jeres støtte - det har virkelig gjort en forskel. "