Krav til dig

ALDER

Du skal være fyldt 16 år inden 31. december i udsendelsesåret, og du må ikke være fyldt 18 år*.  Til visse områder i Australien, New Zealand og Canada må du ikke være fyldt 17 år ved udrejsen.  (*dispensation kan gives i særlige tilfælde) 

EVNER

Du skal som minimum have afsluttet Folkeskolens afgangsprøve. Udsendelse kan også ske i løbet af den gymnasiale uddannelse. Karaktermæssigt skal du være i klassens bedste tredjedel.

PERSONLIGT

Du skal være udadvendt og villig til at indordne dig under de vilkår, som er gældende for udvekslingsstudenter i værtslandet.

Du vil få mange fantastiske oplevelser, men det er ikke en turistrejse. Du skal tage del i familielivet og være aktivt deltagende på din skole.

VILJE TIL AT VÆRE GOODWILL-AMBASSADØR

Det vil blive forventet, at du som goodwill-ambassadør fortæller om Danmark i forskellige sammenhænge, når du er kommet ud. Det kunne fx være et foredrag i din Rotaryklub eller på din skole. Det forventes også, at du sætter dig ind i, hvad Rotary står for, og deltager i nogle møder i din sponsor Rotaryklub herhjemme, inden du rejser ud.

Forberedelse

Alle der sendes ud som udvekslingsstudent skal forinden deltage i alle de obligatoriske briefinger. Det er

  • Familiebriefing i marts i distriktet, hvor din far og mor er med,
  • Distriktsbriefing i maj/juni, som er en grundig træning af udvekslingsstudenter fra hvert distrikt (normalt en weekend)
  • Afrejsebriefing i første weekend i juli (fredag-søndag), hvor alle samles og får den sidste træning og uddannelse samt udlevering af jakker m.v., så de er forberedte på at møde det fremmede.