Hvor vil jeg hen?

Som Rotary udvekslingsstudent kan du p.t. ønske at komme til

Sydamerika: Argentina (herunder Paraguay og Uruguay), Bolivia, Brasilien, Chile, Colombia, Ecuador og Peru.

Nordamerika: Canada, Mexico, USA

Australasien: Australien, New Zealand

Asien: Indien, Indonesien, Japan, South Korea, Taiwan, Thailand.

Men inden du vælger dine ønsker, så overvej lige, hvorfor du gerne vil være udvekslingsstudent? Hvad vil du ha’ ud af det?

Langt de fleste ønsker engelsktalende lande– men tænk på, at når du kommer hjem igen, taler du et fremmed sprog flydende, så hvorfor ikke overveje at få et 3. sprog forærende; engelsk skal du såmænd nok lære alligevel. Der vil også være krav til færdigheder i engelsk og til præstationer i skolen.

Du skal være indstillet på, at du kan komme til et hvilket som helst af de lande. Der er desværre ikke pladser nok til, at alle kan få opfyldt deres første eller andet ønske, selvom vi forsøger at tilgodese flest mulige ønsker.