Infomappe 2019

Kære kommende udvekslingsstudent

Vi er fuldstændig klar over, at du går og glæder dig til at komme afsted på dit livs eventyr – og samtidig har du sikkert en masse spørgsmål, som du søger svar på!

Vi vil på de efterfølgende sider forsøge at komme omkring de emner, som vi har erfaring med, at
udvekslingsstudenter gerne vil vide mere om. Vi har skrevet en del ind i dette dokument, og samtidig giver vi dig også nogle henvisninger til vores hjemmeside www.rotary.dk/Ungdomsudveksling, som vi vil anbefale dig at bruge rigtig meget – både som forberedelse og mens du er afsted.

Din ansøgning vil i februar/marts måned blive sendt til det værtsdistrikt, som vi har valgt til dig. Alle værtsdistrikter går derefter i gang med at finde den værtsklub, som skal have ansvaret for dit ophold.

Vi ved godt, at nogle klubber og distrikter arbejder hurtigere end andre, så måske får du ret hurtigt et ”Welcoming letter” fra dit værtsdistrikt – måske går der flere måneder inden du hører fra nogen, og det er frustrerende! Det er bare vigtigt, at du forsøger at være tålmodig, for der kan gå lang tid endnu inden den endelige, underskrevne Guarantee Form kommer frem til dig!
Du skal bruge ventetiden til at forberede dig og de dokumenter, som du skal have med. Herunder er en oversigt over de emner vi har skrevet om. Hvis du ikke finder svar eller har yderligere spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte din lokale Rotary Klubs counsellor eller dit danske distrikt.

Bemærk at al vigtig kommunikation foregår via email, så sørg for at tjekke din inbox – og SPAM
– meget ofte! Når du skriver til Rotary skal du skrive dit YEP nr. og navn i emnelinjen.

Download hele infomappen her...