Vær med til at hjælpe de katastroferamte med rent vand

Indsendt af Philip Green den 1.9.2023
Jordskælvene ude i verden har som bekendt krævet over 10.000 dødsofre, og de massive ødelæggelser har medført, at millioner af mænd, kvinder og børn har mistet alt. Adgangen til rent vand er mange steder ødelagt og der er et stort behov for rent vand.

LÆS MERE om WATER SURVIVAL BOX'en

Jordskælv, Tsunami og Krig har krævet tusindvis af dødsofre, og de massive ødelæggelser har medført, at millioner af mænd, kvinder og børn har mistet alt. F.eks. jordskælvene i Tyrkiet og Syrien forårsagede mindst 10.000 dødsofre, og de massive ødelæggelser medførte, at millioner af mænd, kvinder og børn mistede alt. Et større antal hjælpeorganisationer leverer telte i god størrelse og kvalitet, men så mangler der værktøj, presenning, køkkenudstyr, hygiejneartikler og ikke mindst et vandrensningsfilter som f.eks. Grifaid Familiefilter, der kan rense tilfældigt overfladevand til rent drikkevand.

Water Survival Box organisationen var ved jordskælvsulykken i Tyrkiet og Syrien i nær kontakt med The International Medical Corps, en NGO-partner, som opererer i både Tyrkiet og Syrien. De udtrykte ønske om at få leveret 1.000 standard Water Survival Boxe, hvorfor WSB-organisationerne i England, Schweiz og Danmark gennemførte en hurtig pengeindsamling, for at kunne levere de 1.000 boxe. En box koster kun 1.500 DKK, frit leveret på katastrofestedet, og den betyder ofte forskellen mellem liv og død for en katastroferamt familie.

Water Survival Box overvåger den hastigt udviklende situation både i Ukraine og i de grænselande, hvortil flygtninge flygter fra krigen. Der opretholdes kontakt med en række partner-NGO'er for at bestemme behovet for enten Standard Water Survival Boxe eller Multi-pack versionen. Når behovet er bekræftet, arbejdes der med en anerkendt NGO, der opererer på stedet for at sikre, at hjælpen kommer til familier i nød.

Det er vigtigt at Water Survival Box organisationen i England har et passende antal boxe på lager, når katastroferne indtræffer. De nødstedte har brug for hurtig hjælp, og så vil det være uheldigt, hvis der ikke er nok boxe på lager til hurtig udsendelse. Denne opfordring om at hjælpe med at holde lageret af boxe på et nødvendigt niveau er sendt til distriktets Rotary klubber.

Vi håber på at hver klub i distriktet vil bidrage med et årligt beløb på DKK 1.500, som indbetales ved overførelse til dette kontonummer: 9090 – 0004943716 Rotarianere kan, eventuelt med skattefordel, overføre beløb gennem Rotary Danmarks Hjælpefond ved at følge dette link:

https://ssl7.saldi.dk/rotary/api/kortbetaling.php?regnskab=Hj%C3%A6lpef…

i kassen ud for ’Hvilket projekt vil du støtte’ markeres Water Survival Box nederst.

Tak for dit bidrag. Vi skal være hurtige til at hjælpe de katastroferamte mennesker!

Kontaktperson i D1480: PGD Bent Michael Nielsen - mobil 2931 1608 - fastnet - 4673 2673 - mail: dg1470-1314 (at) rotary.dk