Det er en stor oplevelse at møde engagerede ung fra mange lande – jeg talte med unge fra Letland, Rumænien, Bulgarien, Belgien, Moldova, Østrig, Tyskland, Sverige og – lidt for få – fra Danmark.
Det, der går igen, er interessen for at sikre en bedre forståelse på tværs af kulturer og traditioner.
Vi spiste en god dansk platte til aftensmad, og der blev smagt med positiv interesse på vores sild, fiskefileter, flæskesteg med mere.
Snakken gik livligt og handlede om, at alle er interesseret i at gøre en forskel, og hjælpe til en bedre verden.
Uddannelse – ikke mindst for den næste generation, børn i skolestart og uanset hvor i verden - er et emne som fylder meget.
Fleksibilitet og åbenhed er et andet emne, men også en respekt for, at den måde vi leder på i Danmark/Skandinavien, med en meget høj grad af ansvars delelegering, ikke kan lade sig gøre alle steder.
Enhver kultur skal gennem en udvikling – lige som vi selv har været i Danmark.
For de fleste betyder en god tæt kontakt med fadder klubber og de erfarne Rotarianere også meget.
De - lidt stive – aldersgrænser, der er sat for Rotaractere, var vi enige om bør blødes op, som det også vil blive foreslået ved næste COL møde.
I kan alle få lejlighed til at møde de engagerede Rotaractere ved Distrikts konferencen den 19. september, så husk at meld dig til.
Guvernør Bjørn Zebitz