Indsendt af Bent Christensen den 9.4.2024
Johnny Twile, der er formand i Dragør Golfklub, fortæller om golfklubben, historien bag, dagligdagen og lidt om fremtiden
02.05.2024. 18:30

Dragør Golfbane blev indviet i 1991. Poul Schlüter, der var en passioneret golfspiller slog der første slag og blev derefter klubbens første æresmedlem.  

Der var oprindeligt to "foreninger".  Dragør Golfklub og Dragør Golfbane A/S. Golfbanen var et firma, der ejede arealet og lejede det ud til golfklubben. Det blev lidt for kostbart og for bøvlet hen ad vejen, så for en halv snes år siden blev det ændret til Dragør Golfklub - som en forening. 

Banen er anlagt på tidligere landsbrugsjord og ligger tæt på Kongelunden. Oprindelig bar agerjord, men i dag fint bevokset med træer, buske, volde og små søer. 

Dragør Golfklub har 12 fastansatte, ca. 1100 medlemmer og en omsætning i millionklassen. Hermed hører klubben til blandt Dragørs største arbejdspladser. 

Klubbens nuværende formand, Johnny Twile, kommer og fortæller om historien bag, dagligdagen og lidt om fremtiden.

Det sker 2. maj 2024 på Dragør Strandhotel. Gæster med interesse for golf og/eller Dragør Rotary er meget velkomne til mødet, som er med middag fra kl. 18.30 til 20.00. Gæster betaler selv for middagen (kr. 200 per person). Tilmelding til Peter Bothmann e-mail peter (at) bothmann.net eller mobil 60 62 12 76  er nødvendig.