Kulturchok

Som udvekslingsstudent vil du måske den første tid eller senere på året opleve, at selvom alt er nyt og spændende, så kan det også virke forvirrende, mærkeligt og helt sikkert anderledes end det derhjemme.
Du bliver måske irriteret, frustreret, ked af det eller sur og fjendtlig over for alt det nye.
Det er det, man kalder kulturchok. Det er ikke sikkert, at du kommer til at opleve det, og du kan opleve det i mere eller mindre grad, men hvis du gør, kan det være godt at være forberedt på det og vide, at det ikke er ualmindeligt (heller ikke blandt voksne, som fx bliver udstationeret i et andet land for en tid).
Derfor vil vi i denne artikel fortælle dig mere om kulturchok, hvorfor det opstår, og hvordan det kommer til udtryk, men vi vil også give dig nogle gode råd til, hvad du kan gøre for at ”komme over” kulturchok og tilpasse dig den nye kultur.

Hvorfor opstår kulturchok, og hvordan viser det sig.

Kulturchok er en tilstand, som kan ramme mennesker, som flytter til et nyt land for en længere periode og handler om tab af følelsesmæssig ligevægt og tryghed. Tilstanden kan opstå, når en person flytter fra et kendt miljø, hvor han/hun fungerer nemt og ubesværet til et ukendt miljø, hvor man skal lære at klare sig og følge nye ”spilleregler”.

Symptomerne på kulturchok kan spænde fra uro, midlertidig hjemve, modløshed over irritation, oversensitivitet, tab af perspektiv til – i særligt ekstreme tilfælde - depression. Ofte forstår personen ikke helt, hvad der er galt. Han/hun ved bare, at der er noget galt – og føler sig ulykkelig eller nedtrykt.

Mange eksperter inden for kommunikation mellem kulturer er enige i, at den vigtigste årsag til kulturchok er det pludselige tab af det kendte og det trygge, som kan medføre en følelse af isolering og formindsket selvrespekt. Kulturchok er den følelse af utryghed eller angst, som opstår, når man mister alle de kendte tegn og symboler, der knytter sig til socialt samvær. Med tegn eller nøgleord menes der de tusindvis af måder, vi er sammen på i hverdagen, og hvordan vi forholder os til hinanden: Fx hvornår man giver hånd eller krammer; hvad man siger, når man møder folk; hvornår og hvordan man giver drikkepenge; hvordan man spiser; hvordan man foretager indkøb; hvornår man bør acceptere, og hvornår man bør afslå invitationer; hvornår man skal tage udtalelser alvorligt og hvornår man ikke skal.

Alle disse tegn og symboler (ord, fagter, mimik eller vaner) får man indpodet som barn, og de er lige så stor en del af vores kultur som fx det sprog, vi taler, eller den tro vi tilhører. Vi er alle afhængige af den tryghed, det giver, at vi kender disse hundredvis af begivenheder, selv om vi måske ikke er bevidste om dem. Når en person kommer til en fremmed kultur, så bliver mange (måske alle) af disse kendte og trygge begivenheder fjernet. Man bliver som en fisk uden vand. Uanset hvor fleksibel eller fuld af goodwill man måtte være, er der et antal ”propper”, der bliver trukket ud af en.

Nogle gange påvirkes man af overgangen til en fremmed kultur med det samme. En dansk teenager kan fx blive overrasket over og føle sig indespærret af og utryg ved de mange mure, som eksisterer rundt om husene i Sydamerika, eller føle sig overrasket over og begrænset af, at man ikke må gå rundt i byen på egen hånd efter kl. 23 i USA’s Midtvesten. Eller blive deprimeret over levevilkår i fx Indien, som virker helt normale for inderne, men som i dansk målestok er fuldstændig uacceptable. Eller det kan komme som et stort chok for en teenager fra Texas, at hamburgere ikke findes i Østeuropa.

For nogle mennesker kommer kulturchokket først senere. I begyndelsen af opholdet er man spændt og opstemt. Alt virker nyt, udfordrende og fascinerende. Man møder masser af nye mennesker, bliver inviteret hjem eller taget med på sightseeing eller tur, der bliver gjort en masse ud af én. Desuden er lighederne i begyndelsen ofte mere synlige end forskellene. Næsten alle steder bor folk i huse, går på arbejde, slapper af i weekenderne, går på indkøb, spiser tre måltider om dagen osv. Alt dette virker trygt.

Men når den rosenrøde periode er slut, går det måske op for én, at der er masser af forskelle, som efterlader en med en række komplicerede problemer. Mange af problemerne har aldrig generet én derhjemme, fordi de blev løst af sig selv – nærmest automatisk. Nu finder man til sin store forfærdelse ud af, at man har sprogproblemer – fx at forstå sproget eller selv gøre sig forståelig, transportproblemer, madproblemer, eller problemer med venner. Alt dette tærer på energi og humør. Det kan virke som om, at folk siger ja, når de mener nej, og lover at gøre ting, som de aldrig holder. Tid bliver måske betragtet på en helt anden måde af dem, som man er sammen med. På samme måde med plads; i visse lande kan folk godt lide at stå tæt sammen, når de taler, i andre lande overtræder det respekten for ens private sfære.

Med alle disse vanskeligheder følger ubehaget ved ikke at høre til, at være uden for. Når man skifter kultur, er det uundgåeligt, at man som nyankommen skifter status. Hjemme var man “nogen”, her føler man sig i den første tid som “ingen”. Som udlænding er man medlem af en minoritet med et hjemland, som betyder meget for en selv, men mindre for éns nye venner.

Er man usikker, følsom eller genert kan disse omstændigheder virke ganske overvældende. I takt med at problemerne hober sig op, kan man komme til den konklusion, at ”de indfødte” i det land, man befinder sig i, enten ikke er i stand til at forstå ens uheldige situation, eller også er de ligeglade. Dette kan udløse den følelse, som er det mest sikre tegn på kulturchok: Fjendtlighed over for det nye miljø. Man siger til sig selv: “De her mennesker virker ikke til at kende til, eller bekymre sig om det, jeg gennemgår. Derfor må de være egoistiske, ufølsomme mennesker. Derfor kan jeg ikke lide dem.”

Denne reaktion vil sikkert øge den ulykkelige gæsts isolering, fordi folk mærker fjendtligheden og begynder at undgå én. Sker det, vil man måske opsøge andre utilfredse sjæle, normalt udlændinge som én selv. Sammen med dem – som er i samme båd - kan man føle sig forstået og finde trøst i at kritisere alle aspekter af værtslandet. Det er meget sjældent, at disse beklagelser eller diskussioner med ligesindede fører til en ærlig evaluering af situationen, eller til bevidsthed om, at vanskelighederne i virkeligheden kan bunde i ens egen holdning til værtslandet.

Et andet reaktionsmønster kan være, at man trækker sig ind i sig selv, nægter at lære det sprog, ”de indfødte” taler, at man ikke gør en indsats for at finde venner, eller ikke viser interesse for sin værtsfamilie, klub, eller det omgivende samfund. Har man det sådan, kan man opleves som meget usympatisk. Man overreagerer måske på små frustrationer eller ubehageligheder og bliver irriteret eller vred over noget, som man ellers aldrig ville blive vred irriteret eller vred over derhjemme. Man kan blive ekstremt mistænksom og tro, at folk er ude på at snyde eller svindle én, fordi man kommer fra et andet land. Eller man kan blive overbekymret i relation til renlighed. Måske tror man pludselig – helt uden grund - at renligheden ikke er i orden, og at vand eller mad er usundt/giftigt.

Heldigvis forsvinder symptomerne på kulturchok næsten altid med tiden. Det første tegn på bedring kan være, at man får sit gode humør tilbage; man begynder at grine af nogle af de ting, som irriterede én meget til at starte med. I takt med at man vænner sig til det lokale sprog og de nye vaner, kommer selvtilliden tilbage. Man viser interesse for og begynder at tale med folk, som så igen interesserer sig for én. Langsomt bliver man glad for sine nye omgivelser og stolt af, at man kan klare at fungere i den nye hverdag. Til sidst kan man nå der til, at man undrer sig over, hvad det egentlig var, man var så ulykkelig over i starten.

Hvad gør jeg, hvis jeg oplever kulturchok.

Er det muligt at forkorte varigheden af kulturchok eller mindske effekten af det? Det mener eksperterne, at man kan. Her er nogle forslag:

  • Vær opmærksom på, hvad kulturchok er, og at det måske på den ene eller anden måde vil påvirke dig, men at det ikke varer evigt.
  • Husk på, at hvis/når du bliver grundigt utilfreds med dine omgivelser, at problemet måske ikke har så meget med omgivelserne at gøre, som det har med dig selv at gøre.
  • Acceptér ideen om, at selv om det kan være smertefuldt, så kan kulturchok være en meget værdifuld oplevelse, en proces der giver udfordring til hjernen, som resulterer i bredere perspektiver, dybere indsigt i dig selv og bredere tolerance for andre mennesker.
  • Hvis det sker for dig, så lad være med at tro, at du er mærkelig eller unormal. Hvis du havde et lykkeligt liv derhjemme, hvorfor skulle du så ikke savne nogle aspekter af det, eller føle en slags tab? Det ville være unormalt, hvis du ikke havde det sådan.
  • Hvis det sker for dig, så lad være med at sætte dig ned og være negativ og kritisk, det vil bare forlænge perioden og gøre dit tungsind dybere. Hold dig i stedet beskæftiget. Arranger noget sjovt, du kan se frem til. Sæt dig nogle mål – lær fx dig selv ti nye sætninger hver dag – og hold dig til dem.
  • Hvis det sker for dig, så lad være med at være fordømmende. Alle har en tilbøjelighed til at tro, at ens egen kultur er bedre end alle andres. Faktisk er alle kulturer en god kultur, hvis det giver et miljø, som opfylder menneskers basale behov.
  • Hvis det sker for dig, så tving dig selv til at se det bedste i situationen, ikke det værste. Folk, som leder efter problemer, finder dem også. Øv dig i at nyde forskellighederne ved folk og kulturer, og frygt det ikke eller gå væk fra det.