Chile

Hvad skal jeg gøre for at søge visum til CHILE – 2018

Visum til Chile søger du, når du har fået din Guarantee Form og andre papirer retur via Assisterende Chairman, Torben Kjær Nielsen.

Link til ambassadens hjemmeside findes nederst på denne side, men læs først her.

For at få visum (opholdstilladelse til studerende) skal følgende dokumenter sendes til ambassaden:

  1. En skriftlig ansøgning, hvori der redegøres for ansøgers personlige data, årsag til ophold (cultural exchange), opholdsperiode (max. 1 år), rejsedato, beskrivelse af økonomisk situation, adresse i Chile samt nuværende adresse og telefonnummer.
  2. Dokumentation for optagelse på en skole eller uddannelsessted, som er officielt anerkendt i Chile (din skole fremgår bl.a. af Guarantee Form).
  3. Dokumentation for de økonomiske midler, der er til rådighed under opholdet i Chile (fremgår af brev, du får fra Torben Kjær Nielsen: "To whom it may concern").
  4. Kopi af pas, som skal være gyldigt i opholdstilladelsesperioden. Det originale pas medbringer du, når du afhenter visum på ambassaden.
  5. Lægeattest, hvoraf det fremgår, at ansøgeren ikke lider af nogen form for smitsomme sygdomme. (Har du en kopi af din ansøgning til Rotary, indeholder denne helbredsoplysninger, som muligvis kan bruges. Om nødvendigt kan forlanges individuelt lægetjek.)
  6. Straffeattest (gælder for alle uanset alder)(den elektroniske version er gyldig)
  7. Fødselsattest i kopi.
  8. Tre ens pasbilleder. (farve med hvid baggrund) ikke iPhone foto

Behandling af denne type opholdstilladelse tager cirka to uger. Ansøgeren skal selv møde op på konsulatet sammen med begge forældre (eller med den der har 100 % forældremyndighed) for at afhente bevis på opholdstilladelsen samt underskrive denne - ring og træf aftale.

Visum koster kr. 2.108.- og betales kontant i danske kroner.

Vær opmærksom på, at visum tidligst må udstedes 90 dage før indrejse i Chile, da dette er visummets gyldighed.

Opholdstilladelse til studerende medfører ikke arbejdstilladelse.

Straffeattest (pkt. 6.) på spansk fås ved at fremsende anmodning herom pr. brev eller pr. mail til Kriminalregisteret, Postbox 93, 2650 Hvidovre, vedlagt kopi af billedside i pas og med angivelse af svaradresse. Kriminalregisteret har tlf. 43 86 15 00 eller https://www.politi.dk/da/borgerservice/straffeattest/privat_straffeattest/

Du kan evt. også henvende dig på din lokale politistation.

BEMÆRK

Hvis du er under 18 år, når du forlader Chile efter dit udvekslingsophold for at rejse hjem, skal dine forældre på ambassaden underskrive et dokument (Autorización para Viajar), der giver dig tilladelse til at rejse ud af Chile alene. Dette kan gøres samme dag som visum udstedes. Begge dine forældre skal møde op. Er det kun én af dem, som har forældremyndighed, kan denne person møde op alene, men skal så medbringe bevis på den fulde forældremyndighed.

Spørg ved besøget på ambassaden om det er nødvendigt at få Autorización para Viajar legaliseret ved ankomsten til Chile (Santiago) - Du medbringer så tilladelsen i lufthavnen, når du rejser hjem - ellers får du ikke lov til at forlade landet alene.

Denne regel gælder alle unge under 18 år, der rejser ud af Chile alene.

Kontakt ambassaden for flere oplysninger eller læs mere på ambassadens hjemmeside – www.chiledk.dk

Tjek ALTID om der er FAQ (ofte stillede spørgsmål) på ambassadens hjemmeside, som kan give dig svar på tvivlsspørgsmål.

Senest opdateret den 4. april 2018

Har du yderligere spørgsmål kan du kontakte Henrik N. Knudtzon – 23 25 83 60 eller sende en mail visum (at) rotary-yep.net