WASRAG ambasadør i Rotary Distrikt 1480

 WASRAG ambassadør i Rotary Distrikt 1480

Civilingeniør, PDG Bent Michael Nielsen

For at styrke betingelserne for planlægning og udførelse af samfundsudvikling og gennemførelse af humanitære service projekter, har Rotary etableret en række Rotarian Action Groups, som hver har fokus på hver sit relevante humanitære område, som der er behov for at have fokus på.

Et af de største behov som mennesket har verden over, er at have adgang til rent drikkevand og hygiejnisk hensigtsmæssige betingelser for afledning af spildevand.  Mangler på disse to forhold er ikke mindst i tredje lande årsag til alt for stor dødelighed.

Rotary har etableret en Action Group for området Vand, Sanitet og Hygiejne, hvor der på internationalt plan er etableret gruppen WASRAG – Water and Sanitation Rotarian Action Group. WASRAG er organiseret af rotarianere og rotarakter, der er faglige dygtige og har en lidenskab for at leverer service inden for vand, sanitet og hygiejne.

For at WASRAGs organisation kan være i kontakt med rotarianer og Rotary klubber verden over, har WASRAG et ambassadør korps, bestående af repræsentanter fra et stort antal Rotary distrikter verden over. I den sammenhæng er jeg nu udnævnt til at være WASRAG ambassadør, samt varetage WASRAGs interesser i Rotary Distrikt 1480.

Jeg har været rotarianer i 35 år, og er chartermedlem fra Humlebæk-Nivå Rotary Klub, og var guvernør i Rotary året 2013-14. Har et langt arbejdsliv som civilingeniør og organisationsmand inden for mit fagområde arbejdet med Facilities Management – Koordineret styring af alle former for fysisk og teknologisk støtte til menneskers liv og ophold samt virksomheders primære arbejdsopgaver.

Jeg er, efter at være gået delvis på pension, formand for Ingeniører uden Grænser Danmark (IUG DK), der er en teknisk-humanitær organisation af frivillige og engagerede medlemmer med tekniske kompetencer. Vi samarbejder med lokale og internationale hjælpeorganisationer, og herunder også Rotary, om at hjælpe nødstedte i fattige lande og sikrer lokal forankring. Vi skaffer basale overlevelsesmuligheder, og de hjælper med at bygge en bedre fremtid for mennesker, der er ramt af katastrofer og fattigdom. IUG DK er knyttet til verdensorganisationen EWB Internationale - Engineers without boundaries International, som har organisationer i mere end 60 lande i verden.

Hvis du vil vide mere om WASRAG så gå ind og kik på hjemmesiden www.wasrag.org.

 

Billede 1Billede 2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her til møde med vicebiskoben      Her på fact finding mission i Zimbabwe og til møde med Bulawayo Rotary Club. for Coroico Stift ved fact
inding ission i Bolivia