Vinderen af Sommerlotteri 2019 købte loddet ved Dagli'Brugsen i Gl. Rye

Indsendt af Leif Fritsdal den 5.11.2019

Det var en glad vinder, som mødte op for at hente sin præmie. 

Ingelis Schioldan fra Horsens fortæller, at hun holder meget af området omkring Ry og Himmelbjerget og tit tager turen til Søhøjlandet. På vej hjem med sine børnebørn var hun omkring brugsen i Gl. Rye. Her gjorde hun et stop og købte et lod, selvom det ikke lige var meningen.

Ingelis Schioldan fra Horsens

Nu glæder Ingelis Schioldan sig over, at hun alligevel købte loddet. Bilen vil hun lade gå tilbage og i stedet for modtage beløbet, som er angivet på lodsedlen. Hun har nemlig en næsten ny bil, som hun er meget glad for, så den skal ikke udskiftes lige med det sammen.

Ingelis Schioldan siger med et smil, at hun selvfølgelig lover at købe en lodseddel igen næste år, når hun lægger vejen forbi Ry.

Foto: Leif Fritsdal

OBS! Her finder du vores regnskab for lotteriet 2019: Sommerlotteri%202019_0.pdf