Indsendt af Arne Ougaard den 17.8.2023
I begyndelsen af august 2023 ankom 17 årige Camila Geovana Funaro Rodriguez fra Argentina til Danmark. Camila er klubbens nye indkomne udvekslingsstudent, som skal lære danske værdier og normer blandt andet gennem sit skoleophold på Roskilde Katedralskole.

Endvidere er Leah Lilholt i midten af august 2023 tjekket ud til et fantastisk år på Yucatán-halvøen i Mexico.

Opdateret august 2023

Klubben fik den 16. januar 2023 besøg af Leah Lilholt og hendes forældre, hvor vi hørte om 50 år med Roskildefestivalen.

Opdateret januar 2023

Det er i december 2022 besluttet at sende Leah Lilholt - aktuelt 15 år gammel og fra Nivå - til udlandet til august 2023. Leah får først besked om ”sit land” i februar/marts 2023.

Opdateret december 2022

Klara blev den udvalgte, som blev udsendt til Argentina i august 2022.

Samtidigt modtog klubben i august 2022 Giorgia fra Italien.

Desværre har klubben stort besvær med at finde kandidater til udsendelse i Rotary-året 2023/24. Interessen for at søge udsendelse som udvekslingsstudent er tilsyneladende lille.

Opdateret september 2022

Covid-19 har sluppet sit alt omfavnende tag, og det er derfor en glæde, at vores long term udvekslings program igen er i gang.

Vi har i Roskilde Syd fundet den heldige, som skal på 1 års udveksling fra august 2022. Spændende hvor turen går hen. Det offentliggøres i februar 2022.

Kender du en, som kunne tænkes at blive vores udvekslingsstudent i 23/24, så bed vedkommende tjekke programmet ud på Rotary Danmarks Ungdomsudveksling | Rotary (Link findes nederst på siden) , næste ansøgnings frist ligger i august 2022.

Opdateret oktober 2021

Covid 19 har desværre sat en stopper for udsendelse og modtagelse af udvekslingsstudenter.

Det vides ikke, hvornår projektet kan genoptages. Men Roskilde Syd Rotary Klub er parat, så snart det igen bliver forsvarligt at gennemføre længerevarende rejser rundt i verdenen.