Indsendt af Sam Strange Eyde den 21.6.2017
Efterhånden er det blevet en tradition i klubben at vi til støtte for vores projektarbejde afholder et lotteri hvor hovedpræmien er en ny bil - med kun 2.000 lodsedler er vinderchancen ganske stor...
06.09.2017. 00:00

 

SOMMERLOTTERIET 2017 - HVAD GÅR OVERSKUDDET TIL:

 

1. Ry Rotary klub støtter ungdommen i Ry (1).
Derfor giver Rotary et beløb til natteravnene i Ry som skal gå til en fælles sammenkomst, hvor forældre, SSP medarbejder, skoleelever og natteravnene kan møde hinanden ved et fælles arrangement i løbet af august måned. Her vil  rotarianere fra Rotary klubben hjælpe med den praktiske afvikling.

 

2. Ry Rotary støtter ungdommen i Ry (2).
Rotary giver penge til Gl. Turisten, (skib) som formidler undervisningsture for byens og området skoleelever. Hermed kommer de tættere på naturen og får en bedre forståelse af den og det søhøjland, som vi alle er en del af.

 

3. Ry Rotary støtter Uganda.
Rotary hjælper kaffefarmernes meget nedslidte sundhedsklinik i byen Bukalasi, som ligger yderst oppe på bjergsiden af vulkanbjerget Mt. Elgon. Her har klubben tidligere hjulpet og fortsætter nu med bl.a. at skaffe sundhedsklinikken rent vand samt vand til laboratoriet, til vask og bad til fordel for patienter og fødende kvinder. Desuden repareres taget på modtagelsesbygningen for store utætheder, og samtidig indkøbes nye hospitalsmadrasser, som er en stor mangelvare. Klinikken har stort set ingen madrasser i sengene. Det hele foregår i samarbejde med det lokale bystyre.
Ry Rotary og Rotarys Hjælpefond i Danmark løfter sammen opgaven i 2017 økonomisk.

I Uganda arbejder Rotary sammen med en lokal læge og rotarianer Sydney Nsubuka fra Mbale Rotary klub, og projektet praktiske styring foretages af projektkoordinator Junior Bukawa, som kender området godt som kaffeopkøber. Han koordinerer også andre projekter i området for bl.a. Seniorer uden Grænser (SuG)/Grundfos mv.

 

Junior Bukawa arbejder tæt sammen med Ry klubbens projektleder, rotarianeren Leif Fritsdal, Ry, som har besøgt området 5 gange i løbet af de sidste 3 år for at lave kommunikationsarbejde for bl.a. SuG/Danida.

 

Selve vandprojektet bliver håndteret af firmaet Watertech.ug (http://watertech.ug/) fra Kampala, som ejes af den danske vandingeniør Leif Knudsen. Firmaet har i februar 2017 færdiggjort 2 store Grundfos million projekter i et anden område, som ikke ligger langt fra Bukalasi.

 

Leif Fritsdal, Leif Knudsen, Junior Bukawa samt Sydney Nsubuka besøgte sundhedsklinikken i slutningen af april 2017 for at gennemgå detaljer med det lokale bystyre fra Bukalasi omkring vandprojektet, tagreparation mv. Rotary og Junior Bukawa afventer nu de sidste lokale godkendelser, idet de overordnede tilladelser er givet iflg. den lokale koordinator. 

 

Rotary forventer, at vand og tagprojektet er gennemført inden årets udgang.

Se en lille film fra Bukalasi Healt Center lll - optaget i 2014, hvor Ry Rotary klub donerede udstyr, nye driftbatterier til solar-systemet til klinikken, som ligger på bjergskråningen op til vulkanbjerget Mt. Elgon.

 

Lys og ambulance.
Ry Rotary klub har også støttet en sundhedsklinik Rehema udenfor Mbale og som drives af lægen og rotarianeren Sydney Nsubuka. Her har Ry Rotary klub hjulpet med et nyt Solar-system til klinikken, idet det offentlige "grid" oftes ikke fungerede, og dermed var klinikken uden lys i mange timer hen over et døgn. Klubben har tidligere sendt en brugt tandlægestol og undersøgelsesbænke ned til klinikken fra Danmark takket være hjælp fra firmaet "Horsens Maskiner". Desuden har Ry Rotary klub støttet Rehema klinikken med en brugt 4-hjuls trækker, som benyttes som ambulance/transport af patienter mv. i lokalområdet. I juni 2017 har Ry Rotary klub opgraderet og sørget for reparation af den i 2015 indkøbte solar converter.

 

Film:
Bukalasi: https://www.youtube.com/watch?v=7ADzefkNaYI

Andre film fra området omkring Mbale/Mt.Elgon og kaffefarmerne kan ses via sitet http://fritsdal.dk/wp-content/uploads/2015/10/Oversigt-over-film-produc…

 

Oplysninger vedr. Uganda projektet: Leif Fritsdal - leif (at) fritsdal.dk